Borgerdialog i Rudersdal Kommune lader en del tilbage at ønske. På baggrund af Holte Grundejerforenings erfaringer bl. a. omkring beslutningen om seperat kloakering i Holte, som vil blive særdeles omkostningfuld for den enkelte borger, har Holte Grundejerforening til Folkemødet lørdag den 4. september inviteret 4 kommunalbestyrelsesmedlemmer til debat om borgerdialogen på Havarthigården kl.1400. Der vil bl.a. blive mulighed for at spørge ind til den nye elektroniske platform i et dialog-rum”, som kommunalbestyrelsen anskaffer for at styrke dialogen og fremme reel inddragelse vel i erkendelse af netop den manglende dialog. Hvad betyder det for dialogen i dag? Vil dialogen reelt blive styrket? Hvad synes du?

Der er inviteret en række kommunalbestyrelsesmedlemmer bl.a. Anne Christiansen fra Lokallisten, Kristine Thrane fra Socialdemokratiet og Jens Darket fra Venstre. Dialog inden en beslutning træffes fremmer forståelsen. Holte Grundejerforening håber på en god dialog i nærdemokratiets navn.

 

K. Riis Andersen

Holte Grundejerforening

Kloakering eller ej ?

Holte Grundejerforening

Maj 2021

Uddybende Kommentarer

Til

Forslag til Tillæg 03 til Spildevandsplan 2017 i høring/Rudersdal Kommune

 

Ref.:                   a. LNH water, Områdeplaner for Holte, Dronninggård og Øverød version 1.0, d. 13. december 2019

                           b. Miljørapport for Tillæg 03 til spildevandsplan 2017 for Holte, Dronninggård og Øverød.

                           c. Lov nr. 2210 af 29/12 2020 (Omkostningsbekendtgørelsen)

 

Holte Grundejerforening har løbende i Rudersdal Avis kommenteret ref. a som det forudsætningsgivende grundlag for emne og rejst en række principielle spørgsmål til metoden separat kloakering, økonomien og, om planerne lever op til lovgivningen. For god ordens skyld understreges, at Holte Grundejerforening naturligvis støtter klimasikring og bedre vandkvalitet. Kommentarerne skal derfor ses som netop en støtte til Kommunalbestyrelsens bestræbelser for at opfylde miljølovgivning og de økonomiske intentioner bag. Holte Grundejerforening fremsætter efterfølgende de samlede kommentarer og bekymringer til emne, hvoraf nogle også bekræftedes af grundejere på borgermødet den 20. september, hvor ikke mindst omkostningsniveauet for den private grundejer var i fokus, og hvor det på mødet kom frem, at de gennemsnitlige kr. 60 000 ikke omfattede reetablering af eksv. flisebelagte indkørsler mv. Under mødet udviste Forvaltningen pragmatisme og imødekommenhed overfor de mange grundejer rejste problemstillinger. Holte Grundejerforening konstaterer også at lov 2210 (ref. c) ikke fremgår af planlægningsgrundlaget (pkt 2 Tillæg03). Henset til at der er tale om en lov, der sætter rammerne for økonomien i et kommunalt klimatilpasningsprojekt, er det ud over en klar mangel naturligvis en forudsætning, at Tillæg 03 ligger indenfor de skitserede økonomiske intentioner. Det vil fremstå klarere i det efterfølgende. Metoden separat kloakering savner derudover alvorligt at blive udfordret af uvildig part. I det grønne område 21. april 2021 kunne man med interesse læse, at Lyngby-Tårbæk Kommune har udfordret de oprindelige planer og ved anvendelse af skalerbare løsninger og fremtidssikret teknologi sparet borgerne for 340 mio. kr. uden tvangsseparering. Vi konstaterer, at politikerne og forvaltningen kun har fået et bud – Novafos’, der som eneste rådgiver og forsyningsselskab står uimodsagt. Er politikerne blevet stillet overfor Valg? Det synes ikke sådan, ved læsning af ref. a. Når der indgås aftaler af en størrelsesorden på ca. 4 mia. kr. af borgernes penge, er der så ikke behov for tredjeparts kontrol eller ”bench marking” med en kommune, der ikke anvender separat kloakering? Holte Grundejerforening håber ikke, høringen har været en skueproces, men at valide kommentarer og bekymringer reflekteres i beslutningsprocessen om klimatilpasning. Kommentarerne forventes forelagt det politiske niveau forinden en afgørelse.

Vedr. metoden separat kloakering. Holte Grundejerforening gjorde allerede primo 2020 opmærksom på, at separat kloakering var temmelig elementær rørlægning, uden at der var lagt op til alternative løsninger, og at behovet bl.a. var foranlediget af skiftende kommunalbestyrelsers manglende prioritering af kloakkerne i Holte, Dronninggård og Øverød. Af fagbladet Ingeniøren 23. april i år fremgår, at en livscyklus analyse af separat kloakering har stort klima- og miljøaktryk, fordi der er tale om 2 ledninger.

Projektets dimensionering hviler på særdeles usikre klimaprognoser 100 år frem i tiden i en lineær udvikling, alene af den grund er de behæftede med store usikkerheder. Prognoserne kan se helt anderledes ud om 10 år. Derfor stilles der spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke anvendes skalerbare tekniske løsninger, så klimasikringen kan ske afmålt, som behovet opstår? Som man gør i Lyngby.

100 års planerne hænger eksv.  slet ikke sammen med, at Novafos planlægger at bygge nyt spildevandsanlæg indenfor 15 år, til afløsning af de gamle renseanlæg, jvf. Novafos hjemmeside. Der planlægges således for noget, hvor behovet indenfor 15 år kan løses med en mere hensigtsmæssig løsning, der også tager højde for miljøfremmede stoffer, hvad separat kloakering med Actiflo vandrensning ikke gør. Derfor vil der opstå en ny anden forurening af Furesøen med mikroplastik, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer (Jf. Ingeniøren 23. april i år) Er det derfor økonomisk og miljømæssigt forsvarligt ikke at planlægge på det ny renseanlæg? Med tanke på de alternative løsninger i Lyngby er det tankevækkende og foruroligende, at de kommuner Novafos betjener, kun har separat kloakering som løsning. Er der bare valgt den for Novafos enkleste løsning, men den for grundejerne dyreste og mest besværlige? Svaret ses i ref. a s. 51 (”Omkostningerne ved de 2 afløbsstrategier er stort set ens, forskellen i udgiften ligger på udgiften til borgernes egen separatkloakering”). Der er altså en økonomisk forskel, som forsøges tørret af på grundejerne.

Andre erfaringer med spildevandssystemer viser, at 20 % regnvand i systemet er med til at holde ledningerne selvrensende. Skal borgerne som konsekvens af separatkloakeringen til flere gange om året have spulet deres kloaker med besvær og ekstra udgifter på grund af stoppede ledninger? Hvorfor har man ikke i ref. a set på de steder (hot spots), hvor der er problemer og arbejdet på lokale løsninger i form af underjordiske forsinkelsesbassiner kombineret med bedre digital styring af spildevandssystemet, hvorved ydereligere kapacitet kan identificeres, som man eksv. gør i Lyngby og Halsnæs? Hvorfor pålægger man grundejerne, at det er hele tagfladen, der skal kobles til separat kloakering, som er fordyrende i forhold til de tagflader, der kun vender mod vejen? Tilsvarende hvis huset ligger på en skrånende grund, som vil indebære etablering af pumpeanlæg? Det ville forenkle projektet for grundejerne væsentligt.  Det fremgår endvidere af ref. a s. 53 : For separatkloakering udledes der næsten dobbelt så meget fosfor som ved opgradering af de eksisterende systemer. Var det ikke hele formålet, at fosformængden skulle reduceres? Hvordan kan man så pege på en løsning, der er dyrere, langsommere reduktion af fosfor, og som skaber et nyt forureningsproblem? Det savner vi et svar på med henvisning til ref. c.

På Novafos hjemmeside opfordres grundejerne til nedsivning, hvor det er muligt forstås. Hvorfor er en sådan løsning ikke indregnet, så man kunne reducere vandmængderne i rørlægningen jf. ovennævnte alternative tekniske løsninger og derfor måske spare ekstra rørlægning? Kunne der ikke være regnet baglæns, så man blot kunne erstatte de nedslidte kloakker med større kapacitet og optimere rensningskapaciteten i muligt omfang indtil et nyt rensningsanlæg var etableret og dermed reducere behovet for separat kloakering? Kunne der ikke fremadrettet for væsentlige ombygninger og nybygninger stilles krav om separat kloakering eller nedsivning? Der er heller ikke beregninger på, hvad hustagene alene omfatter i forhold til vejvand? Det anføres som et hovedargument, at Mølleåværket har utilstrækkelig kapacitet. Er der regnet på det argument i forhold til forsinkelsesanlæg og elektronisk styring af vandet i kombination med ovennævnte? Umiddelbart er der derfor behov for, at metoden atter gennemgås med kritiske uvildige øjne evt. med assistance fra ekstern rådgiver med krav om, at metoden skal være skalerbar, miljørigtig og økonomisk forsvarlig jf. ref. c.

Vedr. økonomien i separat kloakering. Holte Grundejerforening har nu i et års tid stillet spørgsmålstegn ved rimeligheden i grundejerens personlige udgift ud over højere skatter og afløbsafgift. Det fremgår af ref. a side 51 og 77 ”Det ses, at prisen for delvis separering og separat kloakering ligger tæt på hinanden, hvor stort set hele forskellen ligger på udgiften til borgernes egen separatkloakering, men usikkerheden på den er så stor at det må siges, at omkostningerne ved de to afløbsstrategier er stort set ens.” Af side 99 i ref. a fremgår det tydeligt af tabel 32, at separat kloakering er væsentligt dyrere end delvis separering.  Hvorfor så belaste grundejeren med en udgiftsbyrde på ekstra kr. ca. 60 000 + yderligere retableringsudgifter + evt. udgifter til drænering + kloakspuling? Totalomkostningerne bliver således væsentligt større. I forlængelse heraf stilles spørgsmålstegn ved, om der i udarbejdelsen af Tillæg 03 er taget hensyn til ref. c., som er udeladt af referencegrundlaget? Det fremgår af lovens hensigt, ”at et serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i planlægningen efter stk. 1 skal fastsættes af kommunalbestyrelsen til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau,..”. Der skal med andre ord være en grad af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed af et givent serviceniveau for klimatilpasningsløsninger. Vedr. krav til dokumentation fremgår det af de overordnede krav, at spildevandsforsyningsselskabet skal sammenligne omkostninger til den valgte løsning med mindst en anden relevant løsning. For omkostninger anvendes princippet om totaløkonomi, som indeholder alle omkostninger i anlæggene. Hermed forstår Holte Grundejerforening også de skitserede privatafholdte udgifter, samt at man må imødese krav om yderligere rensning af det vand indeholdende miljøfremmede stoffer, der tænkes pumpet ud i Vejlesø og Furesøen. Man kan således ikke vælge den dyreste løsning. De åbenlyse udsagn på side 51, 77 og 99 i ref. a bekræfter opfattelsen af, at Tillæg 03 ikke opfylder lovens hensigt (ref. c.) og undergraver dermed helt rationalet for Tillæg 03, og den foreslåede metode. I den forbindelse henledes opmærksomheden på Forsyningssekretariatets tilsyn hermed.

Lever Tillæg 03 op til lovgivningen?. Som det fremgår af ovenstående argumentation, er der sat et afgørende lovgivningsmæssigt spørgsmålstegn ved det økonomiske fundament for separat kloakering. Endvidere har Holte Grundejerforening det sidste års tid fremført, at en udledning til Furesøen fra ikke blot Rudersdal, men også fra Lyngby-Tårbæk- og Furesø kommuner ikke må indebære en vandstandsstigning. Det fremgår af ref. a side 23, at der er bebyggelse, som kan komme i fare ved større vandstandsstigninger..  og at det bør undersøges” at der ” vil være krav til, at der ikke sker en vandstandsstigning i søerne, at særligt Holte er præget af en højtstående grundvandsstand, men at Novafos og Rudersdal ikke er forpligtede til at sikre dræning af områderne, men at grundejerne må tage deres forholdsregler.” Rudersdal Kommune har ikke undersøgt omfanget af vandstandsstigning, men i ref. b dog udarbejdet en lineær udvikling af vandmængden 100 år frem (tabel 6-4) på baggrund af nedbørsmængden i 2018, hvor alene den tilførte mængde første år vil være ca. 3 gange så meget. Hertil kommer de øvrige kommuners samt den naturligt forekommende udledning, som antages også at følge den lineære fremskrivning i ref. b. Der er ingen analyser af vandstandsstigningerne hverken for Rudersdal eller Lyngby-Tårbæk og Furesø, man har ikke forholdt sig hertil i Tillæg 03, men vil fortsat aflede til Furesøen uden at kende konsekvenserne for vandstandsstigning og for de nye miljøfremmede stoffer (tungmetaller, mikroplast). Hvad siger kommunen som vandmyndighed hertil? Det fremgår også af ref. a.s. 33, at den omfattende rørlægning forårsaget af separat kloakering vil indebære tættere rør som i modsætning til de gamle rør ikke har en drænende effekt, men tvært imod vil skabe grundvandsstigninger og at der skal tages stilling til, hvordan grundejerne skal informeres herom. Det er grundejerne endnu ikke blevet. En grundvandsstigning vil naturligvis være til stor ulempe for mange borgere og grundejere. Først forlanger man, at de individuelt skal betale for bortledning af tagvand, som samtidig kan forårsage en grundvandsstigning med konsekvenser for fast ejendom, hvorefter de også skal bekoste dræning, hvis det er muligt. Hvor er logikken? Hvor er Rudersdal Kommunes plan for afhjælpning heraf? Holte Grundejerforening skal endnu engang påpege, med henvisning til Miljøbeskyttelseslovens formål § 1, ”Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår…” . Bortledning af store vandmængder til Furesøen indeholdende miljøfremmede stoffer og stigende grundvandsstand ses ikke at ske i respekt for menneskets livsvilkår. Det fremgår af bygningsreglementets § 77 at: ”afløb for regnvand skal udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger, bygningsdele eller andre ulemper, f.eks. genere trafik.” Det konstateres, at hverken ref. a. eller Tillæg 03 forholder sig hertil. Miljøbeskyttelseslovens formål og Bygningsreglementet ses ikke efterlevet. Ønsker man politisk at sidde det overhørig?

Afslutningsvis konkluderer Holte Grundejerforening, at forudsætningen om lineær fremskrivning af nedbørsmængden på 100 år er behæftet med store usikkerheder. At der for metoden, der bygger på et idegrundlag, ikke indgår opførelsen af nyt spildevandsanlæg indenfor 15 år, som kunne tilsige andre såvel billigere som mere miljørigtige løsninger. At der ikke i fornødent omfang er skelet til andre kommuner udenfor Novafos område, hvor man ikke pålægger borgerne tvangsseparering; men ser på mere moderne og billigere løsninger. At der ikke er set på delvis separering, som vil være billigere for grundejeren og bedre for miljøet, hvilket endog fremgår af ref. a.  Tillæg 03 synes ikke at tage udgangspunkt i lov 2210 (ref. c.), som er nyligt vedtaget, og hvor ref. a. selv leverer argumentet for, at separat kloakering som den dyreste løsning for borgeren ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. At undlade at forholde sig til de afledte overfladestigninger og grundvandsstigninger til borgerne som konsekvens af Tillæg 03 synes ikke at være i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens formål og byggevedtægten.  Forslag til Tillæg 03 udfordrer derfor på flere punkter lovgivningen og dermed også grundejerens private ejendomsret- som en del af Grundloven. Derfor vil en løsning uden påbud, som i Lyngby-Tårbæk være en naturlig løsning. Da Tillæg 03 ikke er vedtaget, foreslås på baggrund af ovenstående argumenter, at se på de tekniske løsninger endnu engang med uvildig assistance. Udgangspunktet bør være et projekt, der bygger på en troværdig prognose indenfor en overskuelig fremtid, teknisk velfunderet under anvendelse af den seneste teknologi (ikke et idegrundlag til 4 mia. kr.) og som opfylder miljølove herunder, ikke mindst at total omkostningerne lever op til intentionerne i ref. c. om en samfundsøkonomisk løsning. Netop med udgangspunkt i totalomkostningsprincippet, åbnes mulighederne for at se på løsninger, indtil et nyt renseanlæg kan tages i brug til gavn for såvel miljøet som borgernes pengepung. Holte Grundejerforening er opmærksom på, at en gennemgang med uvildig assistance kræver tid, hvorfor det også foreslås, at en beslutning om klimatilpasning skydes til efter kommunalvalget, så en beslutning af et for borgerne så omkostningsfuldt infrastrukturprojekt kan tages på et forpligtende grundlag af en ny kommunalbestyrelse. Det vil endvidere indebære den fordel, at de øvrige områdeplaner, som venter i kulissen, er kendte, så der vil være et samlet overblik for alle kommunens grundejere og ikke mindst muligheden for en samlet plan.

I Lyngby kan man, men ikke i Holte

De gamle romere kunne lægge rør, det kan Novafos også, men kan de lave moderne
klimatilpasningsløsninger, som i Lyngby? I Det Grønne Område 21. april i år kan man læse om skalerbare
fremtidssikrede løsninger til klimasikring baseret på ny teknologi helt uden at tvinge borgerne til separat
kloakering. Områdeplanerne i Holte for er baseret på elementær rørlægning, der påtvinger grundejerne en
individuel regning på mindst kr. 60 000 kr. Er det nødvendigt når man i Lyngby centrum, som er mere
urbaniseret end Holte og Øverød, kan finde løsninger uden tvang? Formanden for Teknik og Miljøudvalget
for Rudersdal og direktøren for Novafos havde i Rudersdal Avis 12.maj kommentarer til artiklen, hvor Holte
Grundejerforening ønsker en ny uvildig undersøgelse bl.a. på baggrund af erfaringerne fra Lyngby.

Formanden udtaler, at det er den billigste løsning med Separat kloakering. I Områdeplanen s. 32, 51 og 77
fremgår, at separat kloakering er dyrest, og forskellen ligger i Grundejernes egenbetaling på de mindst kr.
60 0000+retableringsomkostninger + evt. drænering+ evt. regelmæssig ny privat kloakspuling. Formanden
kalder det en grundig undersøgelse. På Holte Grundejerforenings hjemmeside, kan man læse 5 siders
kommentarer, der stiller en række ubesvarede spørgsmål til planerne for Holte, Dronninggård og Øverød.
Det er derfor, en ny uvildig undersøgelse ønskes. Formanden skriver, at kommunalbestyrelsen har valgt en
strategi med separatkloakering. Hvorfor holder man så et virtuelt borgermøde, hvis borgernes mening
alligevel er ligegyldig. Borgerdialog er vel ikke en skueproces? Har kommunalbestyrelsen valgt den samme
strategi for øvrige områder i Rudersdal? Et spørgsmål der ikke besvares. Formanden skriver også, at med
fuld separering, vil vandmiljøet hurtigere blive bedre end ved andre løsninger. Det modsatte fremgår af
områdeplanens side 53, hvor der med separat kloakering udledes dobbelt så meget fosfor som ved
opgradering af de eksisterende løsninger. Formanden skriver, at det er nødvendigt, at mindst 50 % af
grundejerne skal separat kloakere, Hvorfor undersøger man ikke, om separat kloakering af offentlige
matrikler, nybyggerier mm. kan løse behovet de næste 25-30 år, fremfor en 100 års plan baseret på
særdeles usikre nedbørsmængder. Er behovet herefter, at der skal fjernes mere vand fra husejernes tage
fra fælleskloakken, så må man finde ud af det til den tid. Der kan være udviklet ny teknologi. Når det kun er
nødvendigt at 50% af tagvandet med tiden, måske, skal separeres, hvorfor er det så 100%, man vil aflede
med tvang på baggrund af en usikker 100 års prognose. Det er ærgerligt, at der i vores ellers på mange
måder velfungerende kommune forsøges med tvangsbetalinger fra grundejernes pengepung, når det ikke
er nødvendigt. Billedligt talt tvinges borgeren til at betale 100 kr. for en serviceydelse svarende til 50 kr. Er
etikken i orden? Mølleåværkets kapacitet skal også ses i lyset af de ny klimasikringsplaner for Lyngby, samt
forhåbentlige nye tilsvarende tiltag for Holte. Som jo ikke var kendte for tidspunktet for planens
udarbejdelse. Formanden afslutter med forventningen om rene søer i kommunen. Derfor henledes
formandens opmærksomhed på, at Actiflo anlægget ikke renser for miljøfremmede stoffer som
mikroplastik og tungmetaller (jf Ingeniøren 23. april), som fremover udledes til Vejlesø, Furesø, Bagsværd
Sø, Lyngby Sø og Mølleåen. Samt at fosfordelen jf. Områdeplanen er meget længere om at blive udvasket.
Derfor bliver det nok så som så med trivslen i vandet, med mindre vi fortsat får store mængder vand
gennem Mølleåværket eller et helt nyt rensningsanlæg i Hørsholm.

Direktørren for Novafos udtaler i sin kommentar, at løsningen ikke er dyrere end andre løsninger, igen
henvises til udtalelserne i hans egen rapport s. 32, 51 og 77. Direktøren siger også, beslutningen er truffet
på et robust grundlag. Ovennævnte bemærkninger giver en anden opfattelse. Det er også rigtigt ærgerligt,
at der er brugt mange af borgernes penge på at validere rapporten om separat kloakering fremfor at se på
alternative løsningsmuligheder. Det er en positiv udmelding, at direktøren i dialog vil sikre, at
omkostningerne på egen grund står mål med effekten. Det ændrer imidlertid ikke på, at den skitserede
løsning baseres på en 100% fjernelse af regnvandet, hvor 50% ifølge formanden ville være tilstrækkeligt
falder udenfor rammen. Det er en forudsætning i Lov nr 2210, der tager sit afsæt i, at totaløkonomien skal
være samfundsøkonomisk. Det er den ikke. Endvidere at alle andre omkostninger til retablering af
indkørsler, ny dræning og evt. jævnlig kloakspuling skal medtages. Klimatilpasninger for Holte,
Dronninggård og Øverød skal være tekniske og økonomiske velfunderede, det er de tilsyneladende ikke,
hvorfor planerne bør udskydes indtil et nyt grundlag er udarbejdet til gavn for miljøet og borgernes
økonomi.