Klimahandlingsplan (Høringsudkast) Rudersdal 2022-2040

Holte Grundejerforenings høringssvar

 Til

Klimahandlingsplan (Høringsudkast) Rudersdal 2022-2040

 

Indledningsvis vil Holte Grundejerforening (HGF) give udtryk for principiel opbakning til en Klimahandlingsplan og anerkender også den store indledende indsats, som Forvaltningen har lagt i arbejdet, før energikrisen greb om sig. HGF har også noteret, at der er tale om et høringsudkast, som HGF gerne bidrager til udviklingen af. I det lys skal bemærkningerne ses, idet der er nogle principielle forhold, som kommunen enten undviger eller undlader at tage stilling til samt kommentarer af mere specifik art, som generelt underbygger de principielle forhold.

 

Principielle forhold

Indledningsvis bemærkes, at energiprisernes himmelflugt allerede er et stort tilbageskridt for klimapolitikken generelt, hvor man, ind til videre, lader markedet regulere priserne. I det lange perspektiv tegner der sig foreløbigt en krise, der vil det få betydelig indvirkning også på borgernes økonomi og dermed for finansiering af Klimahandlingsplanen. Rudersdal Kommune opfordres til, at dette perspektiv indregnes i Klimahandlingsplanen. De grønne tiltag bør derfor prioriteres med udgangspunkt i økonomi, og de tiltag, der kan aflaste borgernes økonomi eksempelvis ved prioritering og fremme af udviklingen af fjernvarmenettet.

Handlingsplanen har hovedsageligt fokus på SCOPE 1 og 2. Af indsatsområde 3, FORBRUG, fremgår det, om end ikke direkte, at SCOPE 3 på nuværende tidspunkt ikke er en integreret del, om end man ser på beregningsmodeller for SCOPE 3. Det er HGF’s opfattelse, at for at klimamålene kan nås i al almindelighed, er kommunen i lige så høj grad forpligtet til at forholde sig til produktionen af varer og tjenesteydelser, der produceres mhp. anvendelse i Rudersdal, for at planen kan fremstå som en helhjertet indsats og troværdig i forhold til de overordnede mål.

Som et eksempel på vigtigheden af, at målsætningerne for SCOPE 3 skal konkretiseres, benytter HGF lejligheden til igen at tage separat-kloakeringsprojektet op. Beregninger ud fra nogenlunde sammenlignelige størrelser viser, at alene 1000m3 rørbassin under vej forårsager et CO2 aftryk på 3-500 t i modsætning til anvendelse af skybrudsventiler til 200 huse, som giver et CO2 aftryk på kun 1 t., ovenikøbet til en brøkdel af prisen for skybrudsventilerne. Eksemplet er udarbejdet af Søren Gabriel WSP. En opgørelse af besparelserne på såvel CO2 som økonomi vil for separat kloakeringsprojektet anskueliggøre, at der skal findes alternativer til separatkloakering af hensyn til såvel klimaindsatsen og bæredygtighedsperspektivet som borgernes økonomi. Det vil give besparelser af enorme dimensioner. Når man således på s. 7 opgør kommunens andel, er billedet jo helt misvisende, når SCOPE 3 ikke er medtaget. Lige netop på det punkt kan kommunen gøre en forskel og fremstå troværdige med implementering af en ny grøn indkøbspolitik. Man vil ellers ikke kunne hævde, at kommunen går forrest, hvis ikke SCOPE 3 for kommunens projekter medtages.

Anbefaling: Der skal sættes mål for kommunens forbrug indenfor SCOPE 3 omfattende alle forvaltningsområder og dermed bidrage til det øgede fokus på en bæredygtig udvikling. Det skal indgå i planstrategien.

HGF støtter også op om en ny rolle for kommunen som facilitator, der kan bringe kommunen og borgerne nærmere hinanden i omstillingsfællesskaber fremadrettet specielt for de kommende år, som kan byde på store udfordringer for økonomien generelt. HGF kan også anbefale, at bevaring frem for nybygning får en mere fremtrædende rolle i planen for såvel private som offentlige byggerier.

 

Specifikke Forhold

Vedr. indsatsområde 2, GRØN TRANSPORT, er der alene fokus på udvikling af væsentlige trafikknudepunkter og ændring af de fysiske rammer i byen og på landet. I den forbindelse savner HGF fokus på trafiksikkerheden for alle borgere. Rudersdal kan ikke ensidigt forbedre forholdene for cyklister, da mange flere borgere både i bybebyggelse og villakvartererne fortrækker at gå og løbe. En udbygning af cykelstinettet må derfor ikke være på bekostning af sikkerheden for de bløde trafikanter, gående og løbende i alle aldre. HGF savner således, at gående og løbende får en ligeværdig plads i indsatsområde 2. Målet for CO2 reduktionen ved 2% flere cyklister er jo ikke i sig selv imponerende specielt ikke i forhold til, at trafiksikkerheden for gående og løbende er blevet dårligere med etablering af cykelstier i villaområder fortrinsvis forbeholdt cyklende. Forbruget af CO2 ved anlæg af cykelstier skal også holdes op mod CO2 forbruget i SCOPE 3, og hvad man rent faktisk sparer af CO2 selv i forhold til de mest optimistiske prognoser for cyklisme, som generelt er faldende. HGF tager derfor desuden afstand fra, at Dansk Cyklist Forbund er eneste samarbejdspart i forhold til forbedring af forholdene for cyklister. Trafiksikkerheden for alene cyklister i villakvartererne er oftest sket på bekostning netop af sikkerheden for gående og løbende. Derfor skal lokale grundejerforeninger inddrages, hvis der skal anlægges cykelstier i deres område. HGF anser det forhold, at ikke andre foreninger er samarbejdspart med kommunen som ekskluderende for den demokratiske samtale. Enten bør man slette Dansk Cyklist Forbund, eller også må man medtage samtlige interesseorganisationer.

Indsatsområde 3, FORBRUG: HGF er overordnet enig i tilgangen, bortset fra at den kommunale administration ikke helhjertet byder ind på SCOPE 3.

Indsatsområde 4 KLIMATILPASNING: Ensidigt fokus på miljøbelastningen. De ønskede rekreative synergieffekter reduceres, hvis klimaplanen ikke forholder sig til grundvandsspejlet og overfladevandspejlet i søerne eksempelvis Furesøen. Hvad menes med sikringen af offentlige arealer (s. 32)? Er det alene kommunens eget samlede areal, der tænkes på? Det kan jo ikke være rigtigt. Når kommunen er tillagt en myndighed som eksempelvis vandmyndighed, har den en forpligtigelse til at tænke i regi af hele kommunens område.

I konsekvenserne for Rudersdal fremgår det, at der vil komme udfordringer med højtstående terrænnært grundvand, og at det vil udfordre borgerne langs vandløb og søer. I betragtning af at udfordringerne bl.a. er som følge at separat kloakering, savner HGF, at Rudersdal forholder sig til, hvordan det rent praktisk vil blive forhindret, at allerede etablerede villaområder oversvømmes, specielt når det er muligt at finde løsninger frem for bare at lade stå til. Derfor skal der være en målsætning om, hvordan Rudersdal vil imødegå det. For Rudersdals 7,5 km kyststrækning er der allerede i Rudersdals Klimatilpasningsplan 2014, kystforvaltningsplan 2019 og i Kystplanlæggeren i 2020 gjort overvejelser om bevaring af denne kyststrækning. Men for alle de grundejere, der beliggende ved åer og søer forefindes intet. I afsnittet side 37 om, hvordan Rudersdal kommer i mål, omtales alene udbygningerne af kloaksystemet uden med et ord at omtale de mængder vand, man som konsekvens vil udlede i Vejlesø og Furesøen. Det skal derfor også fremgå af kommunens beredskabsplaner, hvordan man vil sikre sig, at søer og åer ikke får et stigende overfladevandspejl.

Konklusionen er derfor forkert i udkastet. Det er derfor ikke alene et spørgsmål om dimensionering af kloaksystemet. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om at regulere overfladevandspejlet for søer og åer. Det må derfor undre, at kommunen alene har udarbejdet et forprojekt vedr. Maglemose renden og Kikhanerendens udløb for at sikre mod oversvømmelser inde- og udefra. Igen savnes kommunens planer for robustheden mod oversvømmelser og vandstand for søer og vandløbs bredder. Det giver heller ikke mening, at kommunen s. 39 skriver, at ansvaret for beskyttelse af privat grund primært ligger hos den enkelte grundejer, hvis det er kommunens klimahandlingsplan, der har forårsaget stigende overfladevandsspejl eller grundvandsspejl. HGF savner, at kommunen påtager sig et helhedsansvar. Mhp. at bidrage til Rudersdals overordnede målsætning om, at forvaltningen må tilegne sig yderligere viden om konsekvenserne for justering af klimaindsatsplanerne, foreslås et nyt punkt:

Kortlægning og vidensopbygning mhp. at fastsætte mål for justering af søernes og åernes overfladevandstand og grundvandsspejl, i det allerede etablerede byggede miljø, så de ikke forårsager oversvømmelser i forbindelse med de enorme tilledninger af vand til søerne, der planlægges som en konsekvens af separat kloakering og stigende nedbørsmængder. Kommunen savner indsigt i de store søers overfladevandstand. Det er for en del grundejere af meget stor betydning, at kommunen erhverver sig en sådan, så den vil være i stand til handle på et oplyst grundlag over for de øvrige aktører.

Reduktionsmålet for 2030, SCOPE 3. er udeladt. Det anbefales, at en indarbejdning påbegyndes af hensyn til klimaplanens troværdighed. Reduktionsstierne ser ikke på effekterne af f.eks. udledningen af vand i søer og åer, dermed er de ikke holistiske for kommunens areal som tidligere omtalt. Udover reduktion i CO2 får borgerne ikke indtryk af konsekvenserne, og hvordan de imødegås. Det er ikke et mål i sig selv, at kommunen er blevet CO2 neutral, hvis store del af villabygningsmassen får svamp eller rådner som konsekvens af kommunens klimaplan med overflade – og grundvandsstigninger til følge. Det kan man heller ikke stå inde for som vandmyndighed!

Vedr. indsatser og omhandlende ”Flere Cyklende” Investering i Supercykelstier: HGF er af den opfattelse, at anlæg skal være klimaneutrale (reduktionens størrelse taget i betragtning) og skal respektere trafiksikkerheden for alle borgere. Hvorfor skal en cykelsti til Hørsholm være asfalteret? Hvorfor ikke være grusbelagt, flyttes ind i skoven og desuden være til gavn for såvel gående som løbende også? Skema 2 s. 54 bedes korrigeret i.o.e. hermed.

Skema 4 Indsatser og handlinger foreslås tilføjet punktet: ” Beskyttelse mod stigende terrænnært grundvand” bør der tilføjes ”og overfladevand fra søer og åer”. De understøttende handlinger er ikke konkrete nok. Det er ikke nok med kortlægning og vidensopbygning. Der må være en konkret målsætning om, at den etablerede bygningsmasse, offentligt og privat, ikke forringes som følge af tiltagene i klimahandlingsplanen. Målprogrammet kunne være et redskab. Når man taler om borger inddragelse, er borgerens involvering i KPI’er en mulighed.

30.08.2022 / Holte Grundejerforening

Læs mere >> Klimahandlingsplan

Scroll to Top