Historie
I 1901 flyttede en energisk mand til Holte og købte en grund på Geelsodde, ud mod det sydøstlige hjørne af Vejlesø.
Det var den 41-årige pens. Ingeniørkaptajn Carl S. Billenstein. I løbet af et år fik han bygget sin villa, den ejendom, som i dag huser Vejlesø Privatskole. På Geelsodde dumpede han lige ned i problemerne. Hele dette område (i praksis det hjørne ud mod søen, som afgrænses af Vejlesøvej) var en enklave, som hørte under Lyngby Sogn; Virum-bønderne brugte det til tørveskæring. Men Billenstein fik færten af noget helt andet: både Lyngby-Taarbæk og senere Søllerød pønsede på at anlægge gasværk på dette sted. Det lykkedes ham at forpurre disse planer, såvel som planen om at lægge losseplads på stedet, ved at købe hele arealet selv.
1906 blev Geelsodde overført til Søllerød sogn. 1905 tog Billenstein initiativet til stiftelsen af Ny-Holte Grundejerforening, og han kom straks i saglig dialog med sognerådet om meget påtrængende problemer: forbedringen af de store nye veje Vest for jernbanen, d.v.s. Parcelvej og Vejlesøvej, fra tarvelige grusveje til rigtige kommunale køreveje. Vejforbedringen blev gennemført på få år.
1907 var foreningen udgiver af den første vejviser for Ny-Holte området. Det er en fin tryksag med mange oplysninger – f.eks. viste oversigten over håndværkere m.m., at der (bl.a.!) var 2 brøndgravere, 2 hjulmænd, 2 kunstmalere, 1 kursted, 1 læge, 14 købmænd, 2 skræddere, 7 systuer og 3 stenhuggere i Ny-Holte. Vejviseren, hvis oplag og finansiering i øvrigt ikke kendes, påførte 1907-regnskabet et underskud/udgift på 98,21 kr.
Billenstein trådte tilbage som foreningens formand i 1909, da han blev valgt ind i sognerådet og straks blev sognerådsformand. Han var den tredje i rækken efter den famøse tømmerhandler Cornelius Captyn, der stak af til Sydamerika i januar 1906, 53 år gammel, med sin 28-årige elskerinde og Søllerød Kommunes kontante kasse på 35.511 kr. (Det lykkedes efter 1, hhv. 2 år at få parret hjem til dom og afsoning. Men kommunens penge var unægtelig brugt).
Et problem, som optog foreningen i 10-15 år, var den ”permanente skandaløse Tilstand af Stationsvej”. Belysningen var elendig, og i mørket faldt man i dybe vandhuller eller snublede over skæve fliser. Hverken DSB eller kommunen var interesseret i at gøre noget ved det, men foreningen klagede uafbrudt, og borgerne ligeså: i 1918 skrev barber (senere ejendomsmægler) Jens Loldrup, at ”det er et uforskammet Svineri. Der burde være Skarnspande, som bliver tømt hver Uge, og tvungen WC her paa Stationsvejen”.
Selskabelige og politiske sager er overladt til andre foreninger, sagde bestyrelsen i 1920, og så tog man sig af utallige praktiske gøremål. Emaillerede gadeskilte blev fremstillet og opsat. Grusveje blev vandet månedligt om sommeren (delvis refunderet af kommunen). Et større antal bænke blev opsat rundt om i Holte og holdt omhyggeligt vedlige. Postvæsenet blev afkrævet 16 større postkasser, og overgangen fra blå landpost til bypost i røde jakker blev skarpt kritiseret, fordi servicen i visse henseender blev ringere! DSB blev samtidig løbende kritiseret for de dårlige adgangsforhold til perronerne.
Allerede 1907 havde foreningen fremsat ønske om et rigtigt apotek i Holte, men det var ikke let at få tilladelse. Først i 1920 lykkedes det, og foreningen skaffede plads til det i den bygning, der var under opførelse på hjørnet af Kongevejen og den daværende Marievej. Samtidig blev ønsket om en badeanstalt ved Furesøen i Frederikslund Skov fremsat.
Det årlige kontingent var i 20’erne 3 kr. for herrer og 2 kr. for damer. Manglende betaling blev inddrevet af en inkassator formedelst 30 øre pr. medlem. Det har næppe været en god forretning for ham, for han måtte ofte gå flere gange for at få pengene.
1930 havde foreningen 134 medlemmer. 25-års jubilæet den 30. maj blev fejret med en stor fest på Ny Holte Hotel, som lå Øverødvej 1. Der var ca. 50 deltagere, og talerækken var imponerende. Formanden for Søllerød Grundejerforening overrakte sin gave: dirigentklokken af sølv (som stadig bruges). Traktementet lød på oksehalesuppe, hummer, lammesteg og is, med vine, kaffe og likør. Foreningen betalte 10 kr. i tilskud til maden pro persona, og derudover kostede ”Musik til Jubilæet, Cigarer, Cigaretter, Bordkort, Indbydelseskort og Couvertbuketter” i alt kr. 106,93.
1938-39 gennemførte kommunen, med foreningen som ”bisidder”, en af Billensteins kongstanker, det store Dronninggaard-kloak-projekt, som var en fremsynet og yderst nødvendig forbedring af afløbsforholdene for hele området Vest for jernbanen. Det omfattede bygningen af renseanlægget ved Næsseskoven (det som nedlægges 2005 i forbindelse med Projekt Pipeline). Samtidig diskuterede foreningen planerne for kommunens nye rådhus, der skulle ligge ved Kongevejs-krydset, hvor ”Trafikken allerede var saa voldsom, at det var udelukket for gamle Mennesker at komme over mellem Kl. 6 og 9”. (Citatet siger ikke, om det var morgen og/eller aften!)
1938 var også året, hvor nye love om byplaner blev vedtaget, men først 5 år senere, april 1943, blev kommunens store plan for den totale udbygning til i alt ca. 80.000 indbyggere i år 2030 fremlagt. Det var på et møde på Ny Holte Hotel, som grundejerforeningerne havde arrangeret. Forslaget blev heldigvis sablet ned, bl.a. af byplanlæggeren, professor Steen Eiler Rasmussen, der kritiserede, at man foreslog blokbebyggelser, som var tættere end det, der var tilladt i Københavns yderkvarterer. Han mente, at kommunen højst ville komme op på 40.000 indbyggere – og desuden var det utopi at tro, at man kunne planlægge 80-90 år frem i tiden. – Foreningen foreslog derefter, at Steen Eiler Rasmussen blev konsulent for kommunen, men det ville sognerådet ikke høre tale om.
1944 havde foreningen generalforsamling den 28. september, d.v.s. allerede 9 dage efter at Politiet var interneret af tyskerne. Man drøftede den nye kritiske situation: hvordan kunne man nu varsle ved ulykker og brande om natten? På mødet blev det vedtaget at oprette Holte Vagtværn, og det blev gennemført dagen efter! Derpå donerede man ”4 Haandlygter til Vagtværnet, i alt Kr. 18,00” – ganske utvivlsomt en velkommen hjælp til patruljeringen på de mørklagte veje. Efter få uger overgik vagtværnet til kommunalt regi.
1955, under den kolde krig, var det derimod foreningen, der blev anmodet om at deltage i uddannelsen af brand- og sanitetstjenester i villaværnene, det civile beredskab i tilfælde af atomkrig. Det vandt ikke rigtig genklang. Noget mere fredelig var korrespondancen fra 1957, hvor foreningen klagede over voldsomme aktuelle støjproblemer fra vandskiklubben, fra overdreven knallertkørsel, og fra DSB’s store MY-lokomotiver. Kun klagen over vandskiklubbens speedbåde hjalp …. ad åre.
1963 bragte foreningen spørgsmålet om afhentning af haveaffald op, og 1964 krævede formanden, Strange Udsen, en modernisering af teksterne i de lokale servitutter: ”Behøvede man stadig at tale om forbud mod at tørre huder og skind og holde grise i villakvartererne?”
Samtidig var der to store projekter i foreningens område, som afstedkom indædte diskussioner: Bebyggelsen af Tyvekrogen spøgte i mange år, og Byplanen for Holte Centerområde indeholdt meget sprængstof, både trafikalt og bygningsmæssigt.
Kommuneplanloven fra 1977 blev starten på en lang periode med konstant arbejde for foreningen i form af planlovens indførelse af lokalplaner, en proces, der varede 10-15 år. Normalt har foreningen kun haft mulighed for indsigelser på linie med alle andre borgere, men i eet tilfælde var vi indblandet fra starten. Det var den vanskelige lokalplan 44, Vejlesø og Vejlemose, hvor foreningen fik udvirket, at samtlige beboere blev spurgt om deres mening, før lokalplanens tekst om byggelinier m.m. blev skrevet.
Samtidig indledte foreningen et forsøg på at bekæmpe alle de rædselsfulde stakitter og grimme hegn, som begyndte at skæmme indtrykket af Søllerød Kommune som en grøn kommune. Vi indførte Den grønne Pris, en årlig præmiering af en forhave, der var gjort noget særligt ud af, til glæde for de forbipasserende. Efter mere end 10 år lykkedes det at få kommunalbestyrelsen til at håndhæve, at hegn mod vej faktisk skulle overholde lovens krav om både udseende og placering. Søllerød Kommune blev en hel del grønnere.
Foreningen har gennem årene afholdt medlemsmøder om aktuelle emner. De fleste har handlet om ejendomsbeskatning eller tyverisikring. 1974 deltog 600 borgere i et medlemsmøde, som handlede om Sydvejsprojektet (der nu er endelig opgivet). Det mest vellykkede i de senere år må nok siges at være mødet i vinteren 1997, hvor forfatteren Peter Olesen causerede over sine indtryk af det centrale Holte. Hans lammende kritik af både bygninger og ”fortovsinventar” medførte faktisk konkrete forbedringer langs Stationsvej og Øverødvej, og forvaltningen udgav pjecen ”Butiksfacader og Skilte”.
I de seneste år har sagsbehandlingen mest drejet sig om carporte, tilbygninger m.m., som krævede dispensation fra lokalplanerne, samt om henvendelser fra medlemmer, som enten var generet af naboer eller trafikproblemer eller behandlingen hos det offentlige. Samtidig har vi også løbende selv taget emner op til diskussion med myndighederne.
I 2005 er antallet af ledige byggegrunde svundet ind til næsten 0. Men der bygges om og bygges ud som aldrig før – og Holte ændrer sig løbende. Holte Grundejerforening er stadig det aktive mellemled i en konstruktiv dialog mellem borgerne og den kommunale forvaltning.
På et meget tidligt tidspunkt udviklede man et tæt samarbejde med nabo-grundejerforeningerne, som alle var stiftet inden 1910. Således blev den store Genforeningsfest i juli 1920 arrangeret af foreningerne i fællesskab på Nærum Kostskole på Skodsborgvej. Dette samarbejde, der så vidt vides ikke findes ret mange andre steder, resulterede i 1931 i dannelsen af Fællesudvalget for Grundejerforeninger i Søllerød Kommune, som lige siden har været ”talerør” for kommunens 9 store grundejerforeninger i forhandlinger om generelle emner med forvaltning og politikere.
Holte Grundejerforening i fremtiden - !
Gennem 100 år har vi været med til udbygningen af Holte fra en lille villaby til storbyforstad. Vi er stadig samarbejdspartner over for kommunen i denne proces. Vi udtaler os i byggesager, som kræver dispensation fra reglerne, og vi deltager i debatten om lokalplaner, trafikplanlægning, cykelstier, vejbelysning, revision af kommuneplanen – og meget mere.
Foreningens formål er ”at påse medlemmernes interesser over for det offentlige i grundejerspørgsmål”, men sandelig også at bidrage til sikring af områdets skønhed. Derfor er vor holdning i dispensationssager den, at hvis sagerne har almen karakter, ønsker vi at styrke områdets ”grønne image”, samtidig med at vi vil undgå uheldige præcedensvirkninger. Hvis sagerne kun vedrører de omkringboende naboer, prøver vi at lade naboerne indbyrdes løse problemerne. Men – for at sige det kort – ”man skal genere sig selv, før man generer sine naboer”.
For at løse disse opgaver bedst muligt, søger vi at sammensætte en bestyrelse, der bor spredt over hele foreningens område. De seneste år har vi med held knyttet flere af de servitutbestemte foreninger i området direkte til bestyrelsen, og vi tror, det vil være en fordel af have tæt samarbejde med endnu flere af disse vejlaug. Som i alle frivillige foreninger er vi altid interesserede i mennesker, der vil deltage i bestyrelsesarbejdet … Et stort og aktuelt problem, som vi har været stærkt indblandet i, er NESA’s oplæg til at fjerne de meget sårbare luftledninger, nedlægge lyslederkabler til bredbåndsforbindelser og udskifte vejbelysningen. Et andet problem, som vi p.t. ikke kan overse, er konsekvenserne af den nye kommune-struktur. Under alle omstændigheder er der opgaver nok fremover! Det er fristende at citere Søllerød Tidendes referent fra vor generalforsamling i 1963: ”Jeg må spørge mig selv: Hvorfor er enhver grundejer ikke medlem af en grundejerforening?” Vi lader opfordringen gå videre til alle 2200 grundejere i området – indmeldelsen sker lettest ved at benytte det girokort, der følger med indkaldelsen til generalforsamlingen i efteråret. Kom med og deltag i debatten!