Nyheder

Kategori bliver vist på siden Nyheder

Rudersdal Varmeplan 2023-2035 – Kære Borgmester

Læs her Holte Grundejerforenings henvendelse til Rudersdal Kommune juni 2023 vedr. Rudersdal varmeplan 2023-2035:

Kære Borgmester Ann Sofie Orth,

Kommunens fjernvarmeplan blev offentliggjort før nytår for at løse såvel reduktionen af CO2, som den opståede energikrise. Holte Grundejerforening (HGF) har haft lejlighed til at gennemgå planen f.sv.a. vores område i Holte, og er på den ene side glade for, at nogle grundejere snarligt får mulighed for at tilslutte sig
fjernvarme, men må på den anden side også konstatere, at en del grundejere har modtaget brevet fra kommunen om, at man ikke forventes tilbudt fjernvarme inden 2028.

Desuden at områderne er perspektivområder, hvor mulighederne for fjernvarme skal afklares af de lokale forsyningsselskaber for perioden 2028 – 2035 og resultatet forventes først at foreligge 2028-29. Det fremgår således af det modtagne brev, at det jo ikke er sikkert, at man kan få fjernvarme i disse områder. Med andre ord lever
brevet ikke op til regeringens målsætning om, at grundejerne skal have klar besked.

Det er ikke fordi, HGF ikke har forståelse for, at Rudersdal Kommune med fjernvarmeleverandører ikke har været under et stort planlægningspres; men da kommunen er ansvarlig for varmeplanlægningen med udgangspunkt i den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse, henvender HGF sig derfor med konkrete forslag om reduktion af kommunens målsætning for CO2. HGF har bemærket, at Rudersdal Kommune kun har en målsætning om, at 71% kommer på fjernvarme i modsætning til Lyngby-Tårbæk Kommune, hvor målsætningen er 98%. Det er jo ligegodt en forskel i ambitionsniveau. Den forskel åbner mulighed for, at fjernvarmeplanlægningen ses i et større regionalt perspektiv end det snævre kommunale med de herværende forsyningsselskaber. HGF foreslår derfor, at de områder der ”måske, måske ikke” kan få fjernvarme også ses i sammenhæng med de områder, der i Lyngby-Tårbæks kommunes varmeplan støder op til Rudersdal kommunens (Holte) ”måske” områder. Det ville måske oveni købet forkorte planlægningshorisonten.

Lyngby-Tårbæk Kommune prioriterer også bevaringsværdige og
fredede bygninger, fordi det i den ældre bygningsmasse er svært at installere
bæredygtig fjernvarme. Derfor bliver CO2 effekten også større, hvis man
prioriterer den ældre bygningsmasse. Dem er der en del af i Dronninggårds-,
Malmmose-, Skovridergårds- og Vejlemose kvartererne, som støder direkte op til
Lyngby-Tårbæks Furesøkvarteret, Kollelev Mose (forventet fjernvarme 2026-2030.
Det er i øvrigt Vestkrafts vurdering, at områderne er samfundsøkonomisk
rentable og dermed vil kunne udbydes til fjernvarme) og Virum (forventet
fjernvarme 2023-2027). Da disse områder forventes færdige med udgangen af 2030
er det en oplagt mulighed, at disse områder i Holte, som er naboer til
Lyngby-Tårbæk, kunne få fjernvarme gennem Lyngby-Tårbæk kommune (Vestkraft)
tidligere end gennem Rudersdal Kommunes ”måske” planer, hvor usikkerhederne
herfor – af uforklarlige årsager – synes større og med et stort MÅSKE.

Helt konkret foreslår HGF for det første, at områderne i Rudersdals Fjernvarmeplan benævnt R4.1, R4.6, R4.7 og R4.5 planlægges i sammenhæng med Lyngby-Tårbæks varmeplansområder Furesøkvarteret, Kollelev Mose, som forventes færdiggjort 2026-30. For det andet at områderne omkring Skovridergårdsvej og Hjortholmsvej ses i sammenhæng mellem enten Kollelev Mose eller Virum.

I øvrigt tager Lyngby-Tårbæk også udgangspunkt i, at selv om nogle boligejere tvunget af omstændighederne må udskifte deres gasfyr, inden fjernvarmen er etableret, så vil de have mulighed for at tilslutte sig fjernvarmenettet, når varmepumpen er udtjent. At der allerede skulle være mange varmepumper i et kvarter, er altså ikke en parameter, der udelukker etablering af et fjernvarmenet i Lyngby-Tårbæk.  HGF konstaterer også, at Lyngby-Tårbæk i regi af EU-projektet Smart Cities Accellerator arbejder for at udvikle energifællesskaber i form af lokale varmenet med vedvarende varmekilder bl.a. søvarme, jordvarme, åvarme og grundvandsvarme. Den tilgang til borger- og klima interesse er bemærkelsesværdig og kunne indgå i optimering af fjernvarmeprocessen i Rudersdal.

Det fremgår af Rudersdal Kommunes Fjernvarmeplan side 9, at den ikke er ansvarlig for den individuelle varmeforsyning. Det er HGF principielt enige i. Det er dog en holdningsmæssig forskel til Lyngby – Tårbæks ambitionsniveau om en 98% målsætning på fjernvarme. På baggrund af de orienteringer, der er givet fra Holte Fjernvarme mfl. er man efterladt med den opfattelse, at jo flere borgere der anskaffer varmepumper jo bedre, så forsvinder problemet jo af sig selv. Det forekommer, at der i de 2 kommuners fjernvarmeplaners ambitionsniveau er en forskellig tilgang til de borgernære interesser, som Borgmesterens opmærksomhed hermed henledes på. De mange medlemmer af HGF, som har modtaget Rudersdal kommunes ”måske” svar, ser frem til en snarlig afklaring, hvor HGF håber på, at vores stillede forslag kommer i betragtning.

På vegne af Holte Grundejerforening

Med venlig hilsen

Karsten Riis Andersen

formand

Rudersdal Varmeplan 2023-2035 – Kære Borgmester Read More »

Fjernvarme, Holte og Vestforbrænding

Læs her først Holte Grundejerforenings brev til Vestforbrænding, dateret 28. august 2023, med anmodning om, at Vestforbrænding udvider deres fjernvarmeplan for Virum-området til også at omfatte områder af Holte – og læs efterfølgende Vestforbrændings svar, dateret 15. september 2023:


Kære Direktør Steen N. Vedel

Holte Grundejerforening (HGF) havde 11. august 2023 møde med Borgmester Ann Sofie Orth, Udvalgs formænd Christoffer Buster Reinhardt og Court Møller samt direktør i Rudersdal Kommune Iben Koch m.fl. På mødet drøftedes bl.a. Rudersdals Kommunes Fjernvarmeplan til grundejerne. Det fremgår af planen, at en række områder i Holte ikke kunne forventes at få tilbudt fjernvarme inden 2028. På mødet enedes HGF med kommunen om, at HGF skulle rette henvendelse til Vestforbrænding med en anmodning om at undersøge mulighederne for, at Vestforbrændings fjernvarmeplan for Virum kunne udvides til også at omfatte de områder af Holte, der støder direkte op til Virum, og som ikke er omfattet af Rudersdal Kommunes Fjernvarmeplan inden 2028.

Områderne i Holte er perspektivområder, hvor mulighederne
for fjernvarme skal afklares og, at det jo ikke er sikkert, at man kan få
fjernvarme gennem NORFORS i disse områder. Derfor har HGF konkrete forslag til
udvidelse af Vestforbrændings forretningsområde med kommunens opbakning. Ud
over at indebære en væsentlig CO2 reduktion vil det måske også forbedre
økonomien og åbne mulighed for, at fjernvarmeplanlægningen ses i et større
regionalt perspektiv end det af Rudersdal Kommune fremlagte. Bygningsmassen i Dronninggårds-,
Malmmose-, Skovridergårds- og Vejlemose kvartererne, som støder direkte op til
Lyngby-Tårbæk Kommunes Furesøkvarteret, Kollelev Mose og Virum er meget lig
hinanden som villakvarterer. Her er det Vestforbrændings vurdering, at
områderne er samfundsøkonomisk rentable, og dermed vil kunne udbydes til
fjernvarme. Da disse områder forventes færdige med udgangen af 2030, er det en
oplagt mulighed, at naboområderne i Holte kunne få fjernvarme med
Vestforbrænding som leverandør tidligere end gennem Rudersdal Kommune
(NORFORS), hvor usikkerhederne herfor er større.

Helt konkret foreslår HGF for det første, at områderne i
Rudersdal Kommunes Fjernvarmeplan benævnt R4.1, R4.6, R4.7 og R4.5 planlægges i
sammenhæng med Lyngby-Tårbæks varmeplansområder Furesøkvarteret og Kollelev
Mose, som forventes færdiggjort 2026-30. For det andet at områderne omkring
Skovridergårdsvej og Hjortholmsvej ses i sammenhæng mellem enten Kollelev Mose
eller Virum.

Nogle boligejere kan i lighed med boligejerne i
Lyngby-Tårbæk Kommune være tvunget af omstændighederne til at udskifte deres
gasfyr, inden fjernvarmen er etableret, så vil de have mulighed for at
tilslutte sig fjernvarmenettet, når varmepumpen er udtjent. HGF konstaterer
også, at der arbejdes for at udvikle energifællesskaber i regi af EU-projektet
Smart Cities Accellerator i form af lokale varmenet med vedvarende varmekilder
bl.a. søvarme, jordvarme, åvarme og grundvandsvarme. De foreslåede områder for
Holte er rige på disse muligheder og kan derfor indgå i optimering af
fjernvarmeprocessen i såvel Holteområdet samt tilstødende områder for Virum.

Holte Grundejerforening vil derfor gerne høre om
Vestforbrænding kunne være interesseret i mulighederne for, at det skitserede
forslag medtages i Vestforbrændings planlægning for områderne i Virum. Selvsagt
er HGF til rådighed for yderligere oplysninger og håber på, at Vestforbrænding
i samarbejde med Rudersdal Kommune vil være i stand til at udarbejde godkendte
projektforslag for det foreslåede område og således bidrage til at give
grundejerne klar besked om mulighederne for fjernvarme inden udgangen af 2023
jf. Regeringens aftale med KL.

På vegne af Holte Grundejerforening

Med venlig hilsen

Karsten Riis Andersen

Formand


LÆS HER VESTFORBRÆNDINGS SVAR:

Sendt: 15. september 2023 08:19
Til: 
Emne: VS: Mulighed for at VESTFORBRÆNDIBG medtager områder af Holte i Fjernvarmeplanen

Kære Karsten Riis Andersen

Tak for din henvendelse.

Som du skriver kan det være oplagt forsyningsmæssigt at udvide Vestforbrændings varmenet ind i Rudersdal kommune i det omfang områderne ikke fornuftigt kan nås fra Holte Fjernvarme eller Norfors.

Vestforbrænding er ejet af 19. kommuner, der ikke omfatter Rudersdal kommune. Vestforbrænding kan investeres indenfor ejerkommunerne. Da Rudersdal kommune ikke er medejer af Vestforbrænding er der ikke mulighed for at Vestforbrænding kan etablere fjernvarme i din kommune. Der kan dog være den løsning at Norfors/Holte Fjernvarme køber varmen af Vestforbrænding på kommunegrænsen og investeringen i Rudersdal dermed ikke afholdes af Vestforbrænding.

Jeg vil foreslå at du henvender dig til Norfors for dialog om muligheden for fjernvarmeforsyning og Norfors undersøger mulighederne – herunder muligheden for samarbejdsmodellen med Vestforbrænding.

 


Med venlig hilsen

Per Wulff
Områdechef Grøn varmeforsyning
Grøn Varmeforsyning


Fjernvarme, Holte og Vestforbrænding Read More »

Indsigelse imod Lokalplan 288 for Næsset

Kommunalbestyrelsen vedtog 23. november forslag til lokalplan 288 for Næsset.

Det var med stor undren, Holte Grundejerforening genså et stort set uændret forslag og alene justeret ud fra ejers ønsker byggende på vurderinger og gisninger af trafikforøgelsen og støjen uden nogen form for evidens fra  Rudersdals Kommunes side. Dette står i stærk kontrast til de lokale beboeres erfaringer, som har oplevet at få deres nattesøvn forstyrret af utallige biler, natteflyvning med helikoptere mm. da den tidligere nu forkastede lokalplan var i kraft. Derudover er det tidligere Zoo Direktør Bengt Holst, Danmarks Naturfredningsforening og Holte Grundejerforenings opfattelse, at dyrelivet i fredskov herunder fredede dyrearter jf. Natura 2000 projektet forstyrres. Hertil skal lægges, at Furesø er et ”Important Bird and Biodiversity Area.”

Et ”Important Bird Area” er et vigtigt fugle- og biodiversitetsområde (Important Bird and Biodiversity Area IBA), der identificeres ved hjælp af et internationalt vedtaget sæt kriterier, som er globalt vigtige for bevarelsen af bestanden af fugle. Der er fra DOF’s side udpeget følgende fokusarter for Furesø, Vaserne og Farum Sø. Rastefugle: Toppet Lappedykker, Nordisk Lappedykker, Knopsvane, Gråand, Troldand, Hvinand, Stor Skallesluger, Fiskeørn, Dværgmåge og Sortterne, hvoraf den eneste ikke spottet ved Furesøen tæt ved Næsseslottet er Dværgmågen. Medlemmer af bestyrelsen har personlig set både Isfugl og Fiskeørn, som ikke var i DK fra 1890 erne til 1990 erne, og som er en sjældenhed i DK, og ynglefugle udgør: Isfugl og Lille Flagspætte, Toppet Lappedykker, Gråand, Hvinand, Rørhøg, Plettet Rørvagtel.

Kommunalbestyrelsen er, hvis forslaget vedtages, således villige til at ødelægge nattesøvnen for beboerne og dyrelivet i området, med mindst 1 ugentligt (52 uger + 8 helligdage, der ikke falder på en weekend= 60) lejlighedsarrangement, der typisk strækker sig over 6-8 timer ved bryllupper og runde fødselsdage, og som altid slutter efter 2400. Som minimum vil 30 biler/ taxaer køre igennem på Droninggårds Alle, Parcelvej og fredskov med høj fart, som taxaer og privatpersoner gør om natten, enten ved acceleration imellem fartbump eller på lige strækninger uden bump, hvilket vækker folk op til 30 gange hver fredag eller lørdag nat året rundt. Det er der helt sikkert ingen, der har lyst til selv at blive udsat for. Borgerne oplevede det, da den nu forkastede lokalplan var i kraft. Elbiler, som kun udgør 4 % af bilerne i Danmark og en endnu mindre del af taxaer, larmer også med dækstøj og en typisk futuristisk lyd, der skal advare fodgængere, så selvom de udgør en lille del, vil de også udgøre et problem om natten. Et problem for mennesker og dyr, der ikke eksisterer i dag, hvor lejlighedsarrangementer ikke er tilladt.

Hvorfor insistere på at gennemføre en lokalplan, der i den grad skader både mennesker (beboere) og dyr, samt belaster miljøet med 3000+ gennemkørsler om året i området, som er et gammelt villakvarter og fredskov, hvis som minimum 30 biler x 2 hver lørdag 52 uger årligt passerer området. Derfor er der ingen hold i Rudersdals Kommunes påstand om, at det ikke vil indebære øget trafik på villavejene, det vil det på et kritisk tidspunkt om natten. Det er også i strid med kommunens egen Klimahandlingsplan, der som udgangspunkt argumenterer for en reduktion af biltrafikken.

Lokalplansforslaget giver derfor ingen mening for borgerne, og der er heller ingen økonomiske argumenter herfor i lyset af, at Næsseslottet har en sund økonomi og har været en god investering, som ejeren alene har en selvstændig interesse i at pleje og vedligeholde.

Derfor er Holte Grundejerforening som udgangspunkt imod Lokalplansforslaget i sin helhed, men hvis man skal være konstruktive og anvise et kompromis, vil det være helt essentielt at få sløjfet alle lejlighedsarrangementer og i stedet udvide antallet af kulturelle arrangementer fra 4 i dag til 8 fremadrettet årligt.

Kulturelle arrangementer har den fordel, at de er for alle borgere i Rudersdal Kommune og ikke kun for de borgere, der har råd til at holde et bryllup eller en fødselsdag på Næsseslottet. De har yderligere den fordel, at de typisk varer 2-3 timer fremfor 6-8 timer og vigtigst af alt, er de typisk altid afviklet inden 2300. Det betyder, at både mennesker og dyr kan få deres nattesøvn uforstyrret.

Det vil bevirke, at Kommunalbestyrelsen rent faktisk tjener borgernes interesser i bred forstand og med et kulturelt sigte, der giver mening, og ikke forbeholdt en udvalgt skare, der har råd til lejlighedsarrangementer – samt ejeren af Næsseslottet.

Hgf oplever, at lokalplansforslaget er formuleret alene på ejeren af Næsseslottet præmisser, og dermed ikke tjener almenvellets bedste.

Hgf foreslår derfor, Planforslaget forkastes i sin helhed, og at Næsseslottets virksomhed fortsættes på det nuværende grundlag. Det vil sikre nattero i et villakvarter og fredskov i weekenderne, hvor mange travle beboere med en vis ret kan forvente en nattesøvn, de har været vant til. Det vil samtidig sikre, at kommunen opretholder det grønne udtryk, man i andre sammenhænge er stor fortaler for. Det vil give en mulighed for, at Isfuglen, Fiskeørnen samt flere andre spændende fugle ikke jages bort fra Furesøen og vores kommune. Dermed gives mulighed for at fastholde områdets biodiversitet, så vores børn og børnebørn bl.a. kan opleve en Fiskeørn nede ved søen frem for i Fjernsynet.

 

På vegne af Holte Grundejerforening.

Med venlig hilsen

K. Riis Andersen

Formand

Indsigelse imod Lokalplan 288 for Næsset Read More »

Bemærkninger til hastighedsplan og plan for 40 km/t zoner i Rudersdal

Holte Grundejerforening fremsætter hermed bemærkninger til emne udkast. Bemærkningerne er opdelt i generelt samt bemærkninger for Holte-området vest for Kongevejen og bemærkninger til øst for Kongevejen.

GENERELT

Indledningsvis vil Holte Grundejerforening (HGF) gerne støtte op om kommunens bestræbelser for nedsættelse af hastigheden på kommunens veje som følge af den væsentlige stigning i trafikken, som opleves ikke blot på gennemkørselsveje, men også i villakvarterer. Trafikplanens målsætning om større trafiksikkerhed, tryghed og mindre støj har derfor foreningens fulde støtte, da det anskuer målsætningerne mere principielt og helhedsorienteret. HGF bakker derfor helt op om ideen med sammenhængende byområder med en ensartet hastighed. Dette opfattes også som et opgør med den hidtidige opfattelse af inddelingen i lokalveje, hvor nogen har haft 40 km/t. og andre 50 km/t i det samme område. Det har uforståeligt nok været tilfældet for eksv. Dronninggårds Alle, Parcelvej, Vejlesøvej mm. HGF bemærkninger knytter sig således primært til Hastighedsplanens områder 15, 16 og 17. For disse områder er der tale om ensartede gamle villakvarterer. Selv om nogle af vejene er private fællesveje, ændrer det ikke indtrykket eller opfattelsen af, at der er tale om villakvarterer, som er indbyrdes forbundne, og som støder op til andre villakvarterer eller landzone. Derfor skal trafiksikkerheden, trygheden og den mindre støj være ensartet for disse områder. HGF er derfor enig i, at der skal opsættes røde påbudsskilte med 40 km/t. ved alle indfaldsveje til områderne og i øvrigt efter omstændighederne. De samme forhold gør sig også gældende for Øverødvej, som er udeladt af område 16, på strækningen fra Frederik Clausens Vænge til Kongevejen. Vejen passerer gennem et villakvarter, hvor der færdes skolebørn til og fra områdets skoler og et plejecenter med ældre og syge mennesker. Lige før Midtpunktet er den som handelsgade op blomstret, og trafikken opleves mere intens. Derfor skal strækningen fra Frederik Clausens Vænge være omfattet af område 16 med 40 km.t. Strækningen skal etableres med hastigheds dæmpende foranstaltninger herunder flere fodgængerfelter.

HGF er af den principielle og opfattelse, at trafiksikkerheden gælder alle trafikanter. Hvorfor hastighedsplanen også skal tage højde for den trafik, der færdes til fods og på cykel. Rudersdal Kommune har i en overrække favoriseret cyklisters sikkerhed på bekostning af fodgængeres ved nedlæggelse af fortove, selv om der i området er flere gående end cyklende. For disse områder er det nødvendigt at retablere fortove og samtidig sikre, at cyklisterne både er sikre og ikke til fare for fodgængere, som det er oplevelsen i dag.

 

FOR OMRÅDET VEST FOR KONGEVEJEN (Område 15 og 17)

Som omtalt under generelt skal Holte, Vejlesøkvarteret og Dronninggård Kvarteret ses under et. Det er de lokalt boende, der bevæger sig til indkøbsmulighederne i Holte og på arbejde. HGF er enige i kommunens plan for en sammenhængende 40km/t zone for områderne markeret med røde påbudsskilte.

Da områderne er karakteriseret ved flere lokalt gående end cyklende beboere, hvor fortovene er blevet nedlagt til fordel for cykelstier, genoprettes fortovene for gående og løbende også for at give borgerne sikker til/adgang til deres matrikel. Forholdene for trafiksikkerhed for cyklister på vejen skal tilsvarende sikres ved etablering af hastighedsdæmpende tiltag og indsnævringer af typen ”mellem” som ses anvendt på Rudemarken. Disse tiltag kan bl.a. prioriteres For Dronninggårds Alle, på de strækninger, hvor fortovene er sløjfet, men hvor fodgængere naturligvis har behov, for ad/tilgang til deres matrikler som en del af fodgængernes og beboernes naturlige adfærd.

 

FOR OMRÅDET ØST FOR KONGEVEJEN (Område 16)

HGF er enige i kommunens plan for en sammenhængende 40 km.t. zone for området øst for Kongevejen, område 16. Som nævnt under generelt er der behov for, at Øverødvej omfattes af zone 16 med røde påbudsskilte 40 km/t. Øverødvej er særlig problematisk pga. den store trafikmængde, der benytter denne vej. Vi hæfter os ved, at man har kunnet sænke hastigheden mellem Gl Holte og Holte på Øverødvej, men at man ikke har gjort noget på strækningen fra Øverød til Holte, hvor de virkelig store problemer er.

·        Der er over 100 udkørsler til Øverødvej

·        Der er 1,2 km uden sikre krydsningsmuligheder i tæt bymæssig bebyggelse

·        Der er en massiv trafikmængde og i aften og nattetimer, hvor vandvidskørsel jævnligt opleves.

Klassificeringen af Øverødvej som overordnet trafikvej blev foretaget for nogle år siden, men er fortsat utidssvarende i dag. Man har heller ikke kunnet dokumentere vandvidskørsel, da den anvendte metode (slangemålinger) max registrerer 80 km/t. Hastighedsoverskridelserne er et alvorligt problem for beboerne. Derfor ønskes hastigheden sat ned til 40 km/t. Det ændrer ikke på fremkommeligheden, da der ofte i forvejen er køkørsel i dagtimerne. På Øverødvej er der derfor behov for indsnævringer og hævede flader for at stoppe vandvids kørsel. Et alternativ kunne være anvendelsen af actibump, som måske i højere grad tilgodeser fremkommeligheden, og som benyttes i flere og flere byer i Danmark.  Behovet for hastighedsdæmpende tiltag er helt klart til stede på Øverødvej for at tilgodese borgerne i hele områdets villakvarterer. Kan man ændre motorvejsstrækningen fra Virum til Gentofte fra 90 km/t til 70 km/t – på grund af støj – så kan man også ændre hastigheden på strækningen fra Frederik Clausens Vænge til Kongevejen fra 50 km/t til 40 km/t. af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Det kan der på den baggrund ikke være principielle årsager imod.

 

AFSLUTNING

Som det fremgår af ovenstående, er HGF ganske entusiastiske over trafikplanen og håber på forståelse for de mere omkostningstunge trafikdæmpende foranstaltninger, som er holdt på et minimum, idet markeringen af trafikzonerne med røde 40 km/t. påbudsskilte har den absolutte prioritet. HGF bemærkninger er således helt i tråd med Hastighedsplanens målsætninger med vægt på trafiksikkerhed for alle typer trafikanter.

Bemærkninger til hastighedsplan og plan for 40 km/t zoner i Rudersdal Read More »

Klimahandlingsplan (Høringsudkast) Rudersdal 2022-2040

Holte Grundejerforenings høringssvar

 Til

Klimahandlingsplan (Høringsudkast) Rudersdal 2022-2040

 

Indledningsvis vil Holte Grundejerforening (HGF) give udtryk for principiel opbakning til en Klimahandlingsplan og anerkender også den store indledende indsats, som Forvaltningen har lagt i arbejdet, før energikrisen greb om sig. HGF har også noteret, at der er tale om et høringsudkast, som HGF gerne bidrager til udviklingen af. I det lys skal bemærkningerne ses, idet der er nogle principielle forhold, som kommunen enten undviger eller undlader at tage stilling til samt kommentarer af mere specifik art, som generelt underbygger de principielle forhold.

 

Principielle forhold

Indledningsvis bemærkes, at energiprisernes himmelflugt allerede er et stort tilbageskridt for klimapolitikken generelt, hvor man, ind til videre, lader markedet regulere priserne. I det lange perspektiv tegner der sig foreløbigt en krise, der vil det få betydelig indvirkning også på borgernes økonomi og dermed for finansiering af Klimahandlingsplanen. Rudersdal Kommune opfordres til, at dette perspektiv indregnes i Klimahandlingsplanen. De grønne tiltag bør derfor prioriteres med udgangspunkt i økonomi, og de tiltag, der kan aflaste borgernes økonomi eksempelvis ved prioritering og fremme af udviklingen af fjernvarmenettet.

Handlingsplanen har hovedsageligt fokus på SCOPE 1 og 2. Af indsatsområde 3, FORBRUG, fremgår det, om end ikke direkte, at SCOPE 3 på nuværende tidspunkt ikke er en integreret del, om end man ser på beregningsmodeller for SCOPE 3. Det er HGF’s opfattelse, at for at klimamålene kan nås i al almindelighed, er kommunen i lige så høj grad forpligtet til at forholde sig til produktionen af varer og tjenesteydelser, der produceres mhp. anvendelse i Rudersdal, for at planen kan fremstå som en helhjertet indsats og troværdig i forhold til de overordnede mål.

Som et eksempel på vigtigheden af, at målsætningerne for SCOPE 3 skal konkretiseres, benytter HGF lejligheden til igen at tage separat-kloakeringsprojektet op. Beregninger ud fra nogenlunde sammenlignelige størrelser viser, at alene 1000m3 rørbassin under vej forårsager et CO2 aftryk på 3-500 t i modsætning til anvendelse af skybrudsventiler til 200 huse, som giver et CO2 aftryk på kun 1 t., ovenikøbet til en brøkdel af prisen for skybrudsventilerne. Eksemplet er udarbejdet af Søren Gabriel WSP. En opgørelse af besparelserne på såvel CO2 som økonomi vil for separat kloakeringsprojektet anskueliggøre, at der skal findes alternativer til separatkloakering af hensyn til såvel klimaindsatsen og bæredygtighedsperspektivet som borgernes økonomi. Det vil give besparelser af enorme dimensioner. Når man således på s. 7 opgør kommunens andel, er billedet jo helt misvisende, når SCOPE 3 ikke er medtaget. Lige netop på det punkt kan kommunen gøre en forskel og fremstå troværdige med implementering af en ny grøn indkøbspolitik. Man vil ellers ikke kunne hævde, at kommunen går forrest, hvis ikke SCOPE 3 for kommunens projekter medtages.

Anbefaling: Der skal sættes mål for kommunens forbrug indenfor SCOPE 3 omfattende alle forvaltningsområder og dermed bidrage til det øgede fokus på en bæredygtig udvikling. Det skal indgå i planstrategien.

HGF støtter også op om en ny rolle for kommunen som facilitator, der kan bringe kommunen og borgerne nærmere hinanden i omstillingsfællesskaber fremadrettet specielt for de kommende år, som kan byde på store udfordringer for økonomien generelt. HGF kan også anbefale, at bevaring frem for nybygning får en mere fremtrædende rolle i planen for såvel private som offentlige byggerier.

 

Specifikke Forhold

Vedr. indsatsområde 2, GRØN TRANSPORT, er der alene fokus på udvikling af væsentlige trafikknudepunkter og ændring af de fysiske rammer i byen og på landet. I den forbindelse savner HGF fokus på trafiksikkerheden for alle borgere. Rudersdal kan ikke ensidigt forbedre forholdene for cyklister, da mange flere borgere både i bybebyggelse og villakvartererne fortrækker at gå og løbe. En udbygning af cykelstinettet må derfor ikke være på bekostning af sikkerheden for de bløde trafikanter, gående og løbende i alle aldre. HGF savner således, at gående og løbende får en ligeværdig plads i indsatsområde 2. Målet for CO2 reduktionen ved 2% flere cyklister er jo ikke i sig selv imponerende specielt ikke i forhold til, at trafiksikkerheden for gående og løbende er blevet dårligere med etablering af cykelstier i villaområder fortrinsvis forbeholdt cyklende. Forbruget af CO2 ved anlæg af cykelstier skal også holdes op mod CO2 forbruget i SCOPE 3, og hvad man rent faktisk sparer af CO2 selv i forhold til de mest optimistiske prognoser for cyklisme, som generelt er faldende. HGF tager derfor desuden afstand fra, at Dansk Cyklist Forbund er eneste samarbejdspart i forhold til forbedring af forholdene for cyklister. Trafiksikkerheden for alene cyklister i villakvartererne er oftest sket på bekostning netop af sikkerheden for gående og løbende. Derfor skal lokale grundejerforeninger inddrages, hvis der skal anlægges cykelstier i deres område. HGF anser det forhold, at ikke andre foreninger er samarbejdspart med kommunen som ekskluderende for den demokratiske samtale. Enten bør man slette Dansk Cyklist Forbund, eller også må man medtage samtlige interesseorganisationer.

Indsatsområde 3, FORBRUG: HGF er overordnet enig i tilgangen, bortset fra at den kommunale administration ikke helhjertet byder ind på SCOPE 3.

Indsatsområde 4 KLIMATILPASNING: Ensidigt fokus på miljøbelastningen. De ønskede rekreative synergieffekter reduceres, hvis klimaplanen ikke forholder sig til grundvandsspejlet og overfladevandspejlet i søerne eksempelvis Furesøen. Hvad menes med sikringen af offentlige arealer (s. 32)? Er det alene kommunens eget samlede areal, der tænkes på? Det kan jo ikke være rigtigt. Når kommunen er tillagt en myndighed som eksempelvis vandmyndighed, har den en forpligtigelse til at tænke i regi af hele kommunens område.

I konsekvenserne for Rudersdal fremgår det, at der vil komme udfordringer med højtstående terrænnært grundvand, og at det vil udfordre borgerne langs vandløb og søer. I betragtning af at udfordringerne bl.a. er som følge at separat kloakering, savner HGF, at Rudersdal forholder sig til, hvordan det rent praktisk vil blive forhindret, at allerede etablerede villaområder oversvømmes, specielt når det er muligt at finde løsninger frem for bare at lade stå til. Derfor skal der være en målsætning om, hvordan Rudersdal vil imødegå det. For Rudersdals 7,5 km kyststrækning er der allerede i Rudersdals Klimatilpasningsplan 2014, kystforvaltningsplan 2019 og i Kystplanlæggeren i 2020 gjort overvejelser om bevaring af denne kyststrækning. Men for alle de grundejere, der beliggende ved åer og søer forefindes intet. I afsnittet side 37 om, hvordan Rudersdal kommer i mål, omtales alene udbygningerne af kloaksystemet uden med et ord at omtale de mængder vand, man som konsekvens vil udlede i Vejlesø og Furesøen. Det skal derfor også fremgå af kommunens beredskabsplaner, hvordan man vil sikre sig, at søer og åer ikke får et stigende overfladevandspejl.

Konklusionen er derfor forkert i udkastet. Det er derfor ikke alene et spørgsmål om dimensionering af kloaksystemet. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om at regulere overfladevandspejlet for søer og åer. Det må derfor undre, at kommunen alene har udarbejdet et forprojekt vedr. Maglemose renden og Kikhanerendens udløb for at sikre mod oversvømmelser inde- og udefra. Igen savnes kommunens planer for robustheden mod oversvømmelser og vandstand for søer og vandløbs bredder. Det giver heller ikke mening, at kommunen s. 39 skriver, at ansvaret for beskyttelse af privat grund primært ligger hos den enkelte grundejer, hvis det er kommunens klimahandlingsplan, der har forårsaget stigende overfladevandsspejl eller grundvandsspejl. HGF savner, at kommunen påtager sig et helhedsansvar. Mhp. at bidrage til Rudersdals overordnede målsætning om, at forvaltningen må tilegne sig yderligere viden om konsekvenserne for justering af klimaindsatsplanerne, foreslås et nyt punkt:

Kortlægning og vidensopbygning mhp. at fastsætte mål for justering af søernes og åernes overfladevandstand og grundvandsspejl, i det allerede etablerede byggede miljø, så de ikke forårsager oversvømmelser i forbindelse med de enorme tilledninger af vand til søerne, der planlægges som en konsekvens af separat kloakering og stigende nedbørsmængder. Kommunen savner indsigt i de store søers overfladevandstand. Det er for en del grundejere af meget stor betydning, at kommunen erhverver sig en sådan, så den vil være i stand til handle på et oplyst grundlag over for de øvrige aktører.

Reduktionsmålet for 2030, SCOPE 3. er udeladt. Det anbefales, at en indarbejdning påbegyndes af hensyn til klimaplanens troværdighed. Reduktionsstierne ser ikke på effekterne af f.eks. udledningen af vand i søer og åer, dermed er de ikke holistiske for kommunens areal som tidligere omtalt. Udover reduktion i CO2 får borgerne ikke indtryk af konsekvenserne, og hvordan de imødegås. Det er ikke et mål i sig selv, at kommunen er blevet CO2 neutral, hvis store del af villabygningsmassen får svamp eller rådner som konsekvens af kommunens klimaplan med overflade – og grundvandsstigninger til følge. Det kan man heller ikke stå inde for som vandmyndighed!

Vedr. indsatser og omhandlende ”Flere Cyklende” Investering i Supercykelstier: HGF er af den opfattelse, at anlæg skal være klimaneutrale (reduktionens størrelse taget i betragtning) og skal respektere trafiksikkerheden for alle borgere. Hvorfor skal en cykelsti til Hørsholm være asfalteret? Hvorfor ikke være grusbelagt, flyttes ind i skoven og desuden være til gavn for såvel gående som løbende også? Skema 2 s. 54 bedes korrigeret i.o.e. hermed.

Skema 4 Indsatser og handlinger foreslås tilføjet punktet: ” Beskyttelse mod stigende terrænnært grundvand” bør der tilføjes ”og overfladevand fra søer og åer”. De understøttende handlinger er ikke konkrete nok. Det er ikke nok med kortlægning og vidensopbygning. Der må være en konkret målsætning om, at den etablerede bygningsmasse, offentligt og privat, ikke forringes som følge af tiltagene i klimahandlingsplanen. Målprogrammet kunne være et redskab. Når man taler om borger inddragelse, er borgerens involvering i KPI’er en mulighed.

30.08.2022 / Holte Grundejerforening

Læs mere >> Klimahandlingsplan

Klimahandlingsplan (Høringsudkast) Rudersdal 2022-2040 Read More »

Afgørelse

16. september 2021

Planklagenævnet ophæver Rudersdal Kommune afgørelse af 21. maj 2020 om landzonetilladelse til udvidelse af Næsseslottets aktiviteter, på Matr. nr. 1axd Dronninggård, Ny Holte, på Dronninggårds Allé 136, 2840 Holte.

Holte Grundejerforening har efter henvendelse fra en række beboere i Dronninggård området, indklaget Rundersdal Kommunes afgørelse fra 2020, det ville tillade at Næsseslottet kunne udvide sine aktiviteter til at omfatte en lang række arrangementer på Næsset.

Hele afgørelsen fra Planklagenævnet kan læses her >>

Afgørelse Read More »

Borgerdialog i Rudersdal til Folkemødet

Borgerdialog i Rudersdal Kommune lader en del tilbage at ønske. På baggrund af Holte Grundejerforenings erfaringer bl. a. omkring beslutningen om seperat kloakering i Holte, som vil blive særdeles omkostningfuld for den enkelte borger, har Holte Grundejerforening til Folkemødet lørdag den 4. september inviteret 4 kommunalbestyrelsesmedlemmer til debat om borgerdialogen på Havarthigården kl.1400. Der vil bl.a. blive mulighed for at spørge ind til den nye elektroniske platform i et dialog-rum”, som kommunalbestyrelsen anskaffer for at styrke dialogen og fremme reel inddragelse vel i erkendelse af netop den manglende dialog. Hvad betyder det for dialogen i dag? Vil dialogen reelt blive styrket? Hvad synes du?

Der er inviteret en række kommunalbestyrelsesmedlemmer bl.a. Anne Christiansen fra Lokallisten, Kristine Thrane fra Socialdemokratiet og Jens Darket fra Venstre. Dialog inden en beslutning træffes fremmer forståelsen. Holte Grundejerforening håber på en god dialog i nærdemokratiets navn.

 

K. Riis Andersen

Holte Grundejerforening

 

Kloakering eller ej ?

Holte Grundejerforening

Maj 2021

Uddybende Kommentarer

Til

Forslag til Tillæg 03 til Spildevandsplan 2017 i høring/Rudersdal Kommune

 

Ref.:                   a. LNH water, Områdeplaner for Holte, Dronninggård og Øverød version 1.0, d. 13. december 2019

                           b. Miljørapport for Tillæg 03 til spildevandsplan 2017 for Holte, Dronninggård og Øverød.

                           c. Lov nr. 2210 af 29/12 2020 (Omkostningsbekendtgørelsen)

 

Holte Grundejerforening har løbende i Rudersdal Avis kommenteret ref. a som det forudsætningsgivende grundlag for emne og rejst en række principielle spørgsmål til metoden separat kloakering, økonomien og, om planerne lever op til lovgivningen. For god ordens skyld understreges, at Holte Grundejerforening naturligvis støtter klimasikring og bedre vandkvalitet. Kommentarerne skal derfor ses som netop en støtte til Kommunalbestyrelsens bestræbelser for at opfylde miljølovgivning og de økonomiske intentioner bag. Holte Grundejerforening fremsætter efterfølgende de samlede kommentarer og bekymringer til emne, hvoraf nogle også bekræftedes af grundejere på borgermødet den 20. september, hvor ikke mindst omkostningsniveauet for den private grundejer var i fokus, og hvor det på mødet kom frem, at de gennemsnitlige kr. 60 000 ikke omfattede reetablering af eksv. flisebelagte indkørsler mv. Under mødet udviste Forvaltningen pragmatisme og imødekommenhed overfor de mange grundejer rejste problemstillinger. Holte Grundejerforening konstaterer også at lov 2210 (ref. c) ikke fremgår af planlægningsgrundlaget (pkt 2 Tillæg03). Henset til at der er tale om en lov, der sætter rammerne for økonomien i et kommunalt klimatilpasningsprojekt, er det ud over en klar mangel naturligvis en forudsætning, at Tillæg 03 ligger indenfor de skitserede økonomiske intentioner. Det vil fremstå klarere i det efterfølgende. Metoden separat kloakering savner derudover alvorligt at blive udfordret af uvildig part. I det grønne område 21. april 2021 kunne man med interesse læse, at Lyngby-Tårbæk Kommune har udfordret de oprindelige planer og ved anvendelse af skalerbare løsninger og fremtidssikret teknologi sparet borgerne for 340 mio. kr. uden tvangsseparering. Vi konstaterer, at politikerne og forvaltningen kun har fået et bud – Novafos’, der som eneste rådgiver og forsyningsselskab står uimodsagt. Er politikerne blevet stillet overfor Valg? Det synes ikke sådan, ved læsning af ref. a. Når der indgås aftaler af en størrelsesorden på ca. 4 mia. kr. af borgernes penge, er der så ikke behov for tredjeparts kontrol eller ”bench marking” med en kommune, der ikke anvender separat kloakering? Holte Grundejerforening håber ikke, høringen har været en skueproces, men at valide kommentarer og bekymringer reflekteres i beslutningsprocessen om klimatilpasning. Kommentarerne forventes forelagt det politiske niveau forinden en afgørelse.

Vedr. metoden separat kloakering. Holte Grundejerforening gjorde allerede primo 2020 opmærksom på, at separat kloakering var temmelig elementær rørlægning, uden at der var lagt op til alternative løsninger, og at behovet bl.a. var foranlediget af skiftende kommunalbestyrelsers manglende prioritering af kloakkerne i Holte, Dronninggård og Øverød. Af fagbladet Ingeniøren 23. april i år fremgår, at en livscyklus analyse af separat kloakering har stort klima- og miljøaktryk, fordi der er tale om 2 ledninger.

Projektets dimensionering hviler på særdeles usikre klimaprognoser 100 år frem i tiden i en lineær udvikling, alene af den grund er de behæftede med store usikkerheder. Prognoserne kan se helt anderledes ud om 10 år. Derfor stilles der spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke anvendes skalerbare tekniske løsninger, så klimasikringen kan ske afmålt, som behovet opstår? Som man gør i Lyngby.

100 års planerne hænger eksv.  slet ikke sammen med, at Novafos planlægger at bygge nyt spildevandsanlæg indenfor 15 år, til afløsning af de gamle renseanlæg, jvf. Novafos hjemmeside. Der planlægges således for noget, hvor behovet indenfor 15 år kan løses med en mere hensigtsmæssig løsning, der også tager højde for miljøfremmede stoffer, hvad separat kloakering med Actiflo vandrensning ikke gør. Derfor vil der opstå en ny anden forurening af Furesøen med mikroplastik, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer (Jf. Ingeniøren 23. april i år) Er det derfor økonomisk og miljømæssigt forsvarligt ikke at planlægge på det ny renseanlæg? Med tanke på de alternative løsninger i Lyngby er det tankevækkende og foruroligende, at de kommuner Novafos betjener, kun har separat kloakering som løsning. Er der bare valgt den for Novafos enkleste løsning, men den for grundejerne dyreste og mest besværlige? Svaret ses i ref. a s. 51 (”Omkostningerne ved de 2 afløbsstrategier er stort set ens, forskellen i udgiften ligger på udgiften til borgernes egen separatkloakering”). Der er altså en økonomisk forskel, som forsøges tørret af på grundejerne.

Andre erfaringer med spildevandssystemer viser, at 20 % regnvand i systemet er med til at holde ledningerne selvrensende. Skal borgerne som konsekvens af separatkloakeringen til flere gange om året have spulet deres kloaker med besvær og ekstra udgifter på grund af stoppede ledninger? Hvorfor har man ikke i ref. a set på de steder (hot spots), hvor der er problemer og arbejdet på lokale løsninger i form af underjordiske forsinkelsesbassiner kombineret med bedre digital styring af spildevandssystemet, hvorved ydereligere kapacitet kan identificeres, som man eksv. gør i Lyngby og Halsnæs? Hvorfor pålægger man grundejerne, at det er hele tagfladen, der skal kobles til separat kloakering, som er fordyrende i forhold til de tagflader, der kun vender mod vejen? Tilsvarende hvis huset ligger på en skrånende grund, som vil indebære etablering af pumpeanlæg? Det ville forenkle projektet for grundejerne væsentligt.  Det fremgår endvidere af ref. a s. 53 : For separatkloakering udledes der næsten dobbelt så meget fosfor som ved opgradering af de eksisterende systemer. Var det ikke hele formålet, at fosformængden skulle reduceres? Hvordan kan man så pege på en løsning, der er dyrere, langsommere reduktion af fosfor, og som skaber et nyt forureningsproblem? Det savner vi et svar på med henvisning til ref. c.

På Novafos hjemmeside opfordres grundejerne til nedsivning, hvor det er muligt forstås. Hvorfor er en sådan løsning ikke indregnet, så man kunne reducere vandmængderne i rørlægningen jf. ovennævnte alternative tekniske løsninger og derfor måske spare ekstra rørlægning? Kunne der ikke være regnet baglæns, så man blot kunne erstatte de nedslidte kloakker med større kapacitet og optimere rensningskapaciteten i muligt omfang indtil et nyt rensningsanlæg var etableret og dermed reducere behovet for separat kloakering? Kunne der ikke fremadrettet for væsentlige ombygninger og nybygninger stilles krav om separat kloakering eller nedsivning? Der er heller ikke beregninger på, hvad hustagene alene omfatter i forhold til vejvand? Det anføres som et hovedargument, at Mølleåværket har utilstrækkelig kapacitet. Er der regnet på det argument i forhold til forsinkelsesanlæg og elektronisk styring af vandet i kombination med ovennævnte? Umiddelbart er der derfor behov for, at metoden atter gennemgås med kritiske uvildige øjne evt. med assistance fra ekstern rådgiver med krav om, at metoden skal være skalerbar, miljørigtig og økonomisk forsvarlig jf. ref. c.

Vedr. økonomien i separat kloakering. Holte Grundejerforening har nu i et års tid stillet spørgsmålstegn ved rimeligheden i grundejerens personlige udgift ud over højere skatter og afløbsafgift. Det fremgår af ref. a side 51 og 77 ”Det ses, at prisen for delvis separering og separat kloakering ligger tæt på hinanden, hvor stort set hele forskellen ligger på udgiften til borgernes egen separatkloakering, men usikkerheden på den er så stor at det må siges, at omkostningerne ved de to afløbsstrategier er stort set ens.” Af side 99 i ref. a fremgår det tydeligt af tabel 32, at separat kloakering er væsentligt dyrere end delvis separering.  Hvorfor så belaste grundejeren med en udgiftsbyrde på ekstra kr. ca. 60 000 + yderligere retableringsudgifter + evt. udgifter til drænering + kloakspuling? Totalomkostningerne bliver således væsentligt større. I forlængelse heraf stilles spørgsmålstegn ved, om der i udarbejdelsen af Tillæg 03 er taget hensyn til ref. c., som er udeladt af referencegrundlaget? Det fremgår af lovens hensigt, ”at et serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i planlægningen efter stk. 1 skal fastsættes af kommunalbestyrelsen til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau,..”. Der skal med andre ord være en grad af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed af et givent serviceniveau for klimatilpasningsløsninger. Vedr. krav til dokumentation fremgår det af de overordnede krav, at spildevandsforsyningsselskabet skal sammenligne omkostninger til den valgte løsning med mindst en anden relevant løsning. For omkostninger anvendes princippet om totaløkonomi, som indeholder alle omkostninger i anlæggene. Hermed forstår Holte Grundejerforening også de skitserede privatafholdte udgifter, samt at man må imødese krav om yderligere rensning af det vand indeholdende miljøfremmede stoffer, der tænkes pumpet ud i Vejlesø og Furesøen. Man kan således ikke vælge den dyreste løsning. De åbenlyse udsagn på side 51, 77 og 99 i ref. a bekræfter opfattelsen af, at Tillæg 03 ikke opfylder lovens hensigt (ref. c.) og undergraver dermed helt rationalet for Tillæg 03, og den foreslåede metode. I den forbindelse henledes opmærksomheden på Forsyningssekretariatets tilsyn hermed.

Lever Tillæg 03 op til lovgivningen?. Som det fremgår af ovenstående argumentation, er der sat et afgørende lovgivningsmæssigt spørgsmålstegn ved det økonomiske fundament for separat kloakering. Endvidere har Holte Grundejerforening det sidste års tid fremført, at en udledning til Furesøen fra ikke blot Rudersdal, men også fra Lyngby-Tårbæk- og Furesø kommuner ikke må indebære en vandstandsstigning. Det fremgår af ref. a side 23, at der er bebyggelse, som kan komme i fare ved større vandstandsstigninger..  og at det bør undersøges” at der ” vil være krav til, at der ikke sker en vandstandsstigning i søerne, at særligt Holte er præget af en højtstående grundvandsstand, men at Novafos og Rudersdal ikke er forpligtede til at sikre dræning af områderne, men at grundejerne må tage deres forholdsregler.” Rudersdal Kommune har ikke undersøgt omfanget af vandstandsstigning, men i ref. b dog udarbejdet en lineær udvikling af vandmængden 100 år frem (tabel 6-4) på baggrund af nedbørsmængden i 2018, hvor alene den tilførte mængde første år vil være ca. 3 gange så meget. Hertil kommer de øvrige kommuners samt den naturligt forekommende udledning, som antages også at følge den lineære fremskrivning i ref. b. Der er ingen analyser af vandstandsstigningerne hverken for Rudersdal eller Lyngby-Tårbæk og Furesø, man har ikke forholdt sig hertil i Tillæg 03, men vil fortsat aflede til Furesøen uden at kende konsekvenserne for vandstandsstigning og for de nye miljøfremmede stoffer (tungmetaller, mikroplast). Hvad siger kommunen som vandmyndighed hertil? Det fremgår også af ref. a.s. 33, at den omfattende rørlægning forårsaget af separat kloakering vil indebære tættere rør som i modsætning til de gamle rør ikke har en drænende effekt, men tvært imod vil skabe grundvandsstigninger og at der skal tages stilling til, hvordan grundejerne skal informeres herom. Det er grundejerne endnu ikke blevet. En grundvandsstigning vil naturligvis være til stor ulempe for mange borgere og grundejere. Først forlanger man, at de individuelt skal betale for bortledning af tagvand, som samtidig kan forårsage en grundvandsstigning med konsekvenser for fast ejendom, hvorefter de også skal bekoste dræning, hvis det er muligt. Hvor er logikken? Hvor er Rudersdal Kommunes plan for afhjælpning heraf? Holte Grundejerforening skal endnu engang påpege, med henvisning til Miljøbeskyttelseslovens formål § 1, ”Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår…” . Bortledning af store vandmængder til Furesøen indeholdende miljøfremmede stoffer og stigende grundvandsstand ses ikke at ske i respekt for menneskets livsvilkår. Det fremgår af bygningsreglementets § 77 at: ”afløb for regnvand skal udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger, bygningsdele eller andre ulemper, f.eks. genere trafik.” Det konstateres, at hverken ref. a. eller Tillæg 03 forholder sig hertil. Miljøbeskyttelseslovens formål og Bygningsreglementet ses ikke efterlevet. Ønsker man politisk at sidde det overhørig?

Afslutningsvis konkluderer Holte Grundejerforening, at forudsætningen om lineær fremskrivning af nedbørsmængden på 100 år er behæftet med store usikkerheder. At der for metoden, der bygger på et idegrundlag, ikke indgår opførelsen af nyt spildevandsanlæg indenfor 15 år, som kunne tilsige andre såvel billigere som mere miljørigtige løsninger. At der ikke i fornødent omfang er skelet til andre kommuner udenfor Novafos område, hvor man ikke pålægger borgerne tvangsseparering; men ser på mere moderne og billigere løsninger. At der ikke er set på delvis separering, som vil være billigere for grundejeren og bedre for miljøet, hvilket endog fremgår af ref. a.  Tillæg 03 synes ikke at tage udgangspunkt i lov 2210 (ref. c.), som er nyligt vedtaget, og hvor ref. a. selv leverer argumentet for, at separat kloakering som den dyreste løsning for borgeren ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. At undlade at forholde sig til de afledte overfladestigninger og grundvandsstigninger til borgerne som konsekvens af Tillæg 03 synes ikke at være i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens formål og byggevedtægten.  Forslag til Tillæg 03 udfordrer derfor på flere punkter lovgivningen og dermed også grundejerens private ejendomsret- som en del af Grundloven. Derfor vil en løsning uden påbud, som i Lyngby-Tårbæk være en naturlig løsning. Da Tillæg 03 ikke er vedtaget, foreslås på baggrund af ovenstående argumenter, at se på de tekniske løsninger endnu engang med uvildig assistance. Udgangspunktet bør være et projekt, der bygger på en troværdig prognose indenfor en overskuelig fremtid, teknisk velfunderet under anvendelse af den seneste teknologi (ikke et idegrundlag til 4 mia. kr.) og som opfylder miljølove herunder, ikke mindst at total omkostningerne lever op til intentionerne i ref. c. om en samfundsøkonomisk løsning. Netop med udgangspunkt i totalomkostningsprincippet, åbnes mulighederne for at se på løsninger, indtil et nyt renseanlæg kan tages i brug til gavn for såvel miljøet som borgernes pengepung. Holte Grundejerforening er opmærksom på, at en gennemgang med uvildig assistance kræver tid, hvorfor det også foreslås, at en beslutning om klimatilpasning skydes til efter kommunalvalget, så en beslutning af et for borgerne så omkostningsfuldt infrastrukturprojekt kan tages på et forpligtende grundlag af en ny kommunalbestyrelse. Det vil endvidere indebære den fordel, at de øvrige områdeplaner, som venter i kulissen, er kendte, så der vil være et samlet overblik for alle kommunens grundejere og ikke mindst muligheden for en samlet plan.

I Lyngby kan man, men ikke i Holte

De gamle romere kunne lægge rør, det kan Novafos også, men kan de lave moderne
klimatilpasningsløsninger, som i Lyngby? I Det Grønne Område 21. april i år kan man læse om skalerbare
fremtidssikrede løsninger til klimasikring baseret på ny teknologi helt uden at tvinge borgerne til separat
kloakering. Områdeplanerne i Holte for er baseret på elementær rørlægning, der påtvinger grundejerne en
individuel regning på mindst kr. 60 000 kr. Er det nødvendigt når man i Lyngby centrum, som er mere
urbaniseret end Holte og Øverød, kan finde løsninger uden tvang? Formanden for Teknik og Miljøudvalget
for Rudersdal og direktøren for Novafos havde i Rudersdal Avis 12.maj kommentarer til artiklen, hvor Holte
Grundejerforening ønsker en ny uvildig undersøgelse bl.a. på baggrund af erfaringerne fra Lyngby.

Formanden udtaler, at det er den billigste løsning med Separat kloakering. I Områdeplanen s. 32, 51 og 77
fremgår, at separat kloakering er dyrest, og forskellen ligger i Grundejernes egenbetaling på de mindst kr.
60 0000+retableringsomkostninger + evt. drænering+ evt. regelmæssig ny privat kloakspuling. Formanden
kalder det en grundig undersøgelse. På Holte Grundejerforenings hjemmeside, kan man læse 5 siders
kommentarer, der stiller en række ubesvarede spørgsmål til planerne for Holte, Dronninggård og Øverød.
Det er derfor, en ny uvildig undersøgelse ønskes. Formanden skriver, at kommunalbestyrelsen har valgt en
strategi med separatkloakering. Hvorfor holder man så et virtuelt borgermøde, hvis borgernes mening
alligevel er ligegyldig. Borgerdialog er vel ikke en skueproces? Har kommunalbestyrelsen valgt den samme
strategi for øvrige områder i Rudersdal? Et spørgsmål der ikke besvares. Formanden skriver også, at med
fuld separering, vil vandmiljøet hurtigere blive bedre end ved andre løsninger. Det modsatte fremgår af
områdeplanens side 53, hvor der med separat kloakering udledes dobbelt så meget fosfor som ved
opgradering af de eksisterende løsninger. Formanden skriver, at det er nødvendigt, at mindst 50 % af
grundejerne skal separat kloakere, Hvorfor undersøger man ikke, om separat kloakering af offentlige
matrikler, nybyggerier mm. kan løse behovet de næste 25-30 år, fremfor en 100 års plan baseret på
særdeles usikre nedbørsmængder. Er behovet herefter, at der skal fjernes mere vand fra husejernes tage
fra fælleskloakken, så må man finde ud af det til den tid. Der kan være udviklet ny teknologi. Når det kun er
nødvendigt at 50% af tagvandet med tiden, måske, skal separeres, hvorfor er det så 100%, man vil aflede
med tvang på baggrund af en usikker 100 års prognose. Det er ærgerligt, at der i vores ellers på mange
måder velfungerende kommune forsøges med tvangsbetalinger fra grundejernes pengepung, når det ikke
er nødvendigt. Billedligt talt tvinges borgeren til at betale 100 kr. for en serviceydelse svarende til 50 kr. Er
etikken i orden? Mølleåværkets kapacitet skal også ses i lyset af de ny klimasikringsplaner for Lyngby, samt
forhåbentlige nye tilsvarende tiltag for Holte. Som jo ikke var kendte for tidspunktet for planens
udarbejdelse. Formanden afslutter med forventningen om rene søer i kommunen. Derfor henledes
formandens opmærksomhed på, at Actiflo anlægget ikke renser for miljøfremmede stoffer som
mikroplastik og tungmetaller (jf Ingeniøren 23. april), som fremover udledes til Vejlesø, Furesø, Bagsværd
Sø, Lyngby Sø og Mølleåen. Samt at fosfordelen jf. Områdeplanen er meget længere om at blive udvasket.
Derfor bliver det nok så som så med trivslen i vandet, med mindre vi fortsat får store mængder vand
gennem Mølleåværket eller et helt nyt rensningsanlæg i Hørsholm.

Direktørren for Novafos udtaler i sin kommentar, at løsningen ikke er dyrere end andre løsninger, igen
henvises til udtalelserne i hans egen rapport s. 32, 51 og 77. Direktøren siger også, beslutningen er truffet
på et robust grundlag. Ovennævnte bemærkninger giver en anden opfattelse. Det er også rigtigt ærgerligt,
at der er brugt mange af borgernes penge på at validere rapporten om separat kloakering fremfor at se på
alternative løsningsmuligheder. Det er en positiv udmelding, at direktøren i dialog vil sikre, at
omkostningerne på egen grund står mål med effekten. Det ændrer imidlertid ikke på, at den skitserede
løsning baseres på en 100% fjernelse af regnvandet, hvor 50% ifølge formanden ville være tilstrækkeligt
falder udenfor rammen. Det er en forudsætning i Lov nr 2210, der tager sit afsæt i, at totaløkonomien skal
være samfundsøkonomisk. Det er den ikke. Endvidere at alle andre omkostninger til retablering af
indkørsler, ny dræning og evt. jævnlig kloakspuling skal medtages. Klimatilpasninger for Holte,
Dronninggård og Øverød skal være tekniske og økonomiske velfunderede, det er de tilsyneladende ikke,
hvorfor planerne bør udskydes indtil et nyt grundlag er udarbejdet til gavn for miljøet og borgernes
økonomi.

Borgerdialog i Rudersdal til Folkemødet Read More »

Scroll to Top