Nyheder

Kommunalbestyrelsen vedtog 23. november forslag til lokalplan 288 for Næsset.

Det var med stor undren, Holte Grundejerforening genså et stort set uændret forslag og alene justeret ud fra ejers ønsker byggende på vurderinger og gisninger af trafikforøgelsen og støjen uden nogen form for evidens fra  Rudersdals Kommunes side. Dette står i stærk kontrast til de lokale beboeres erfaringer, som har oplevet at få deres nattesøvn forstyrret af utallige biler, natteflyvning med helikoptere mm. da den tidligere nu forkastede lokalplan var i kraft. Derudover er det tidligere Zoo Direktør Bengt Holst, Danmarks Naturfredningsforening og Holte Grundejerforenings opfattelse, at dyrelivet i fredskov herunder fredede dyrearter jf. Natura 2000 projektet forstyrres. Hertil skal lægges, at Furesø er et ”Important Bird and Biodiversity Area.”

Et ”Important Bird Area” er et vigtigt fugle- og biodiversitetsområde (Important Bird and Biodiversity Area IBA), der identificeres ved hjælp af et internationalt vedtaget sæt kriterier, som er globalt vigtige for bevarelsen af bestanden af fugle. Der er fra DOF’s side udpeget følgende fokusarter for Furesø, Vaserne og Farum Sø. Rastefugle: Toppet Lappedykker, Nordisk Lappedykker, Knopsvane, Gråand, Troldand, Hvinand, Stor Skallesluger, Fiskeørn, Dværgmåge og Sortterne, hvoraf den eneste ikke spottet ved Furesøen tæt ved Næsseslottet er Dværgmågen. Medlemmer af bestyrelsen har personlig set både Isfugl og Fiskeørn, som ikke var i DK fra 1890 erne til 1990 erne, og som er en sjældenhed i DK, og ynglefugle udgør: Isfugl og Lille Flagspætte, Toppet Lappedykker, Gråand, Hvinand, Rørhøg, Plettet Rørvagtel.

Kommunalbestyrelsen er, hvis forslaget vedtages, således villige til at ødelægge nattesøvnen for beboerne og dyrelivet i området, med mindst 1 ugentligt (52 uger + 8 helligdage, der ikke falder på en weekend= 60) lejlighedsarrangement, der typisk strækker sig over 6-8 timer ved bryllupper og runde fødselsdage, og som altid slutter efter 2400. Som minimum vil 30 biler/ taxaer køre igennem på Droninggårds Alle, Parcelvej og fredskov med høj fart, som taxaer og privatpersoner gør om natten, enten ved acceleration imellem fartbump eller på lige strækninger uden bump, hvilket vækker folk op til 30 gange hver fredag eller lørdag nat året rundt. Det er der helt sikkert ingen, der har lyst til selv at blive udsat for. Borgerne oplevede det, da den nu forkastede lokalplan var i kraft. Elbiler, som kun udgør 4 % af bilerne i Danmark og en endnu mindre del af taxaer, larmer også med dækstøj og en typisk futuristisk lyd, der skal advare fodgængere, så selvom de udgør en lille del, vil de også udgøre et problem om natten. Et problem for mennesker og dyr, der ikke eksisterer i dag, hvor lejlighedsarrangementer ikke er tilladt.

Hvorfor insistere på at gennemføre en lokalplan, der i den grad skader både mennesker (beboere) og dyr, samt belaster miljøet med 3000+ gennemkørsler om året i området, som er et gammelt villakvarter og fredskov, hvis som minimum 30 biler x 2 hver lørdag 52 uger årligt passerer området. Derfor er der ingen hold i Rudersdals Kommunes påstand om, at det ikke vil indebære øget trafik på villavejene, det vil det på et kritisk tidspunkt om natten. Det er også i strid med kommunens egen Klimahandlingsplan, der som udgangspunkt argumenterer for en reduktion af biltrafikken.

Lokalplansforslaget giver derfor ingen mening for borgerne, og der er heller ingen økonomiske argumenter herfor i lyset af, at Næsseslottet har en sund økonomi og har været en god investering, som ejeren alene har en selvstændig interesse i at pleje og vedligeholde.

Derfor er Holte Grundejerforening som udgangspunkt imod Lokalplansforslaget i sin helhed, men hvis man skal være konstruktive og anvise et kompromis, vil det være helt essentielt at få sløjfet alle lejlighedsarrangementer og i stedet udvide antallet af kulturelle arrangementer fra 4 i dag til 8 fremadrettet årligt.

Kulturelle arrangementer har den fordel, at de er for alle borgere i Rudersdal Kommune og ikke kun for de borgere, der har råd til at holde et bryllup eller en fødselsdag på Næsseslottet. De har yderligere den fordel, at de typisk varer 2-3 timer fremfor 6-8 timer og vigtigst af alt, er de typisk altid afviklet inden 2300. Det betyder, at både mennesker og dyr kan få deres nattesøvn uforstyrret.

Det vil bevirke, at Kommunalbestyrelsen rent faktisk tjener borgernes interesser i bred forstand og med et kulturelt sigte, der giver mening, og ikke forbeholdt en udvalgt skare, der har råd til lejlighedsarrangementer – samt ejeren af Næsseslottet.

Hgf oplever, at lokalplansforslaget er formuleret alene på ejeren af Næsseslottet præmisser, og dermed ikke tjener almenvellets bedste.

Hgf foreslår derfor, Planforslaget forkastes i sin helhed, og at Næsseslottets virksomhed fortsættes på det nuværende grundlag. Det vil sikre nattero i et villakvarter og fredskov i weekenderne, hvor mange travle beboere med en vis ret kan forvente en nattesøvn, de har været vant til. Det vil samtidig sikre, at kommunen opretholder det grønne udtryk, man i andre sammenhænge er stor fortaler for. Det vil give en mulighed for, at Isfuglen, Fiskeørnen samt flere andre spændende fugle ikke jages bort fra Furesøen og vores kommune. Dermed gives mulighed for at fastholde områdets biodiversitet, så vores børn og børnebørn bl.a. kan opleve en Fiskeørn nede ved søen frem for i Fjernsynet.

På vegne af Holte Grundejerforening.

Med venlig hilsen

K. Riis Andersen

Formand

Holte Grundejerforening fremsætter hermed bemærkninger til emne udkast. Bemærkningerne er opdelt i generelt samt bemærkninger for Holte-området vest for Kongevejen og bemærkninger til øst for Kongevejen.

GENERELT

Indledningsvis vil Holte Grundejerforening (HGF) gerne støtte op om kommunens bestræbelser for nedsættelse af hastigheden på kommunens veje som følge af den væsentlige stigning i trafikken, som opleves ikke blot på gennemkørselsveje, men også i villakvarterer. Trafikplanens målsætning om større trafiksikkerhed, tryghed og mindre støj har derfor foreningens fulde støtte, da det anskuer målsætningerne mere principielt og helhedsorienteret. HGF bakker derfor helt op om ideen med sammenhængende byområder med en ensartet hastighed. Dette opfattes også som et opgør med den hidtidige opfattelse af inddelingen i lokalveje, hvor nogen har haft 40 km/t. og andre 50 km/t i det samme område. Det har uforståeligt nok været tilfældet for eksv. Dronninggårds Alle, Parcelvej, Vejlesøvej mm. HGF bemærkninger knytter sig således primært til Hastighedsplanens områder 15, 16 og 17. For disse områder er der tale om ensartede gamle villakvarterer. Selv om nogle af vejene er private fællesveje, ændrer det ikke indtrykket eller opfattelsen af, at der er tale om villakvarterer, som er indbyrdes forbundne, og som støder op til andre villakvarterer eller landzone. Derfor skal trafiksikkerheden, trygheden og den mindre støj være ensartet for disse områder. HGF er derfor enig i, at der skal opsættes røde påbudsskilte med 40 km/t. ved alle indfaldsveje til områderne og i øvrigt efter omstændighederne. De samme forhold gør sig også gældende for Øverødvej, som er udeladt af område 16, på strækningen fra Frederik Clausens Vænge til Kongevejen. Vejen passerer gennem et villakvarter, hvor der færdes skolebørn til og fra områdets skoler og et plejecenter med ældre og syge mennesker. Lige før Midtpunktet er den som handelsgade op blomstret, og trafikken opleves mere intens. Derfor skal strækningen fra Frederik Clausens Vænge være omfattet af område 16 med 40 km.t. Strækningen skal etableres med hastigheds dæmpende foranstaltninger herunder flere fodgængerfelter.

HGF er af den principielle og opfattelse, at trafiksikkerheden gælder alle trafikanter. Hvorfor hastighedsplanen også skal tage højde for den trafik, der færdes til fods og på cykel. Rudersdal Kommune har i en overrække favoriseret cyklisters sikkerhed på bekostning af fodgængeres ved nedlæggelse af fortove, selv om der i området er flere gående end cyklende. For disse områder er det nødvendigt at retablere fortove og samtidig sikre, at cyklisterne både er sikre og ikke til fare for fodgængere, som det er oplevelsen i dag.

FOR OMRÅDET VEST FOR KONGEVEJEN (Område 15 og 17)

Som omtalt under generelt skal Holte, Vejlesøkvarteret og Dronninggård Kvarteret ses under et. Det er de lokalt boende, der bevæger sig til indkøbsmulighederne i Holte og på arbejde. HGF er enige i kommunens plan for en sammenhængende 40km/t zone for områderne markeret med røde påbudsskilte.

Da områderne er karakteriseret ved flere lokalt gående end cyklende beboere, hvor fortovene er blevet nedlagt til fordel for cykelstier, genoprettes fortovene for gående og løbende også for at give borgerne sikker til/adgang til deres matrikel. Forholdene for trafiksikkerhed for cyklister på vejen skal tilsvarende sikres ved etablering af hastighedsdæmpende tiltag og indsnævringer af typen ”mellem” som ses anvendt på Rudemarken. Disse tiltag kan bl.a. prioriteres For Dronninggårds Alle, på de strækninger, hvor fortovene er sløjfet, men hvor fodgængere naturligvis har behov, for ad/tilgang til deres matrikler som en del af fodgængernes og beboernes naturlige adfærd.

FOR OMRÅDET ØST FOR KONGEVEJEN (Område 16)

HGF er enige i kommunens plan for en sammenhængende 40 km.t. zone for området øst for Kongevejen, område 16. Som nævnt under generelt er der behov for, at Øverødvej omfattes af zone 16 med røde påbudsskilte 40 km/t. Øverødvej er særlig problematisk pga. den store trafikmængde, der benytter denne vej. Vi hæfter os ved, at man har kunnet sænke hastigheden mellem Gl Holte og Holte på Øverødvej, men at man ikke har gjort noget på strækningen fra Øverød til Holte, hvor de virkelig store problemer er.

·        Der er over 100 udkørsler til Øverødvej

·        Der er 1,2 km uden sikre krydsningsmuligheder i tæt bymæssig bebyggelse

·        Der er en massiv trafikmængde og i aften og nattetimer, hvor vandvidskørsel jævnligt opleves.

Klassificeringen af Øverødvej som overordnet trafikvej blev foretaget for nogle år siden, men er fortsat utidssvarende i dag. Man har heller ikke kunnet dokumentere vandvidskørsel, da den anvendte metode (slangemålinger) max registrerer 80 km/t. Hastighedsoverskridelserne er et alvorligt problem for beboerne. Derfor ønskes hastigheden sat ned til 40 km/t. Det ændrer ikke på fremkommeligheden, da der ofte i forvejen er køkørsel i dagtimerne. På Øverødvej er der derfor behov for indsnævringer og hævede flader for at stoppe vandvids kørsel. Et alternativ kunne være anvendelsen af actibump, som måske i højere grad tilgodeser fremkommeligheden, og som benyttes i flere og flere byer i Danmark.  Behovet for hastighedsdæmpende tiltag er helt klart til stede på Øverødvej for at tilgodese borgerne i hele områdets villakvarterer. Kan man ændre motorvejsstrækningen fra Virum til Gentofte fra 90 km/t til 70 km/t – på grund af støj – så kan man også ændre hastigheden på strækningen fra Frederik Clausens Vænge til Kongevejen fra 50 km/t til 40 km/t. af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Det kan der på den baggrund ikke være principielle årsager imod.

AFSLUTNING

Som det fremgår af ovenstående, er HGF ganske entusiastiske over trafikplanen og håber på forståelse for de mere omkostningstunge trafikdæmpende foranstaltninger, som er holdt på et minimum, idet markeringen af trafikzonerne med røde 40 km/t. påbudsskilte har den absolutte prioritet. HGF bemærkninger er således helt i tråd med Hastighedsplanens målsætninger med vægt på trafiksikkerhed for alle typer trafikanter.

Holte Grundejerforenings høringssvar

 Til

Klimahandlingsplan (Høringsudkast) Rudersdal 2022-2040

Indledningsvis vil Holte Grundejerforening (HGF) give udtryk for principiel opbakning til en Klimahandlingsplan og anerkender også den store indledende indsats, som Forvaltningen har lagt i arbejdet, før energikrisen greb om sig. HGF har også noteret, at der er tale om et høringsudkast, som HGF gerne bidrager til udviklingen af. I det lys skal bemærkningerne ses, idet der er nogle principielle forhold, som kommunen enten undviger eller undlader at tage stilling til samt kommentarer af mere specifik art, som generelt underbygger de principielle forhold.

Principielle forhold

Indledningsvis bemærkes, at energiprisernes himmelflugt allerede er et stort tilbageskridt for klimapolitikken generelt, hvor man, ind til videre, lader markedet regulere priserne. I det lange perspektiv tegner der sig foreløbigt en krise, der vil det få betydelig indvirkning også på borgernes økonomi og dermed for finansiering af Klimahandlingsplanen. Rudersdal Kommune opfordres til, at dette perspektiv indregnes i Klimahandlingsplanen. De grønne tiltag bør derfor prioriteres med udgangspunkt i økonomi, og de tiltag, der kan aflaste borgernes økonomi eksempelvis ved prioritering og fremme af udviklingen af fjernvarmenettet.

Handlingsplanen har hovedsageligt fokus på SCOPE 1 og 2. Af indsatsområde 3, FORBRUG, fremgår det, om end ikke direkte, at SCOPE 3 på nuværende tidspunkt ikke er en integreret del, om end man ser på beregningsmodeller for SCOPE 3. Det er HGF’s opfattelse, at for at klimamålene kan nås i al almindelighed, er kommunen i lige så høj grad forpligtet til at forholde sig til produktionen af varer og tjenesteydelser, der produceres mhp. anvendelse i Rudersdal, for at planen kan fremstå som en helhjertet indsats og troværdig i forhold til de overordnede mål.

Som et eksempel på vigtigheden af, at målsætningerne for SCOPE 3 skal konkretiseres, benytter HGF lejligheden til igen at tage separat-kloakeringsprojektet op. Beregninger ud fra nogenlunde sammenlignelige størrelser viser, at alene 1000m3 rørbassin under vej forårsager et CO2 aftryk på 3-500 t i modsætning til anvendelse af skybrudsventiler til 200 huse, som giver et CO2 aftryk på kun 1 t., ovenikøbet til en brøkdel af prisen for skybrudsventilerne. Eksemplet er udarbejdet af Søren Gabriel WSP. En opgørelse af besparelserne på såvel CO2 som økonomi vil for separat kloakeringsprojektet anskueliggøre, at der skal findes alternativer til separatkloakering af hensyn til såvel klimaindsatsen og bæredygtighedsperspektivet som borgernes økonomi. Det vil give besparelser af enorme dimensioner. Når man således på s. 7 opgør kommunens andel, er billedet jo helt misvisende, når SCOPE 3 ikke er medtaget. Lige netop på det punkt kan kommunen gøre en forskel og fremstå troværdige med implementering af en ny grøn indkøbspolitik. Man vil ellers ikke kunne hævde, at kommunen går forrest, hvis ikke SCOPE 3 for kommunens projekter medtages.

Anbefaling: Der skal sættes mål for kommunens forbrug indenfor SCOPE 3 omfattende alle forvaltningsområder og dermed bidrage til det øgede fokus på en bæredygtig udvikling. Det skal indgå i planstrategien.

HGF støtter også op om en ny rolle for kommunen som facilitator, der kan bringe kommunen og borgerne nærmere hinanden i omstillingsfællesskaber fremadrettet specielt for de kommende år, som kan byde på store udfordringer for økonomien generelt. HGF kan også anbefale, at bevaring frem for nybygning får en mere fremtrædende rolle i planen for såvel private som offentlige byggerier.

Specifikke Forhold

Vedr. indsatsområde 2, GRØN TRANSPORT, er der alene fokus på udvikling af væsentlige trafikknudepunkter og ændring af de fysiske rammer i byen og på landet. I den forbindelse savner HGF fokus på trafiksikkerheden for alle borgere. Rudersdal kan ikke ensidigt forbedre forholdene for cyklister, da mange flere borgere både i bybebyggelse og villakvartererne fortrækker at gå og løbe. En udbygning af cykelstinettet må derfor ikke være på bekostning af sikkerheden for de bløde trafikanter, gående og løbende i alle aldre. HGF savner således, at gående og løbende får en ligeværdig plads i indsatsområde 2. Målet for CO2 reduktionen ved 2% flere cyklister er jo ikke i sig selv imponerende specielt ikke i forhold til, at trafiksikkerheden for gående og løbende er blevet dårligere med etablering af cykelstier i villaområder fortrinsvis forbeholdt cyklende. Forbruget af CO2 ved anlæg af cykelstier skal også holdes op mod CO2 forbruget i SCOPE 3, og hvad man rent faktisk sparer af CO2 selv i forhold til de mest optimistiske prognoser for cyklisme, som generelt er faldende. HGF tager derfor desuden afstand fra, at Dansk Cyklist Forbund er eneste samarbejdspart i forhold til forbedring af forholdene for cyklister. Trafiksikkerheden for alene cyklister i villakvartererne er oftest sket på bekostning netop af sikkerheden for gående og løbende. Derfor skal lokale grundejerforeninger inddrages, hvis der skal anlægges cykelstier i deres område. HGF anser det forhold, at ikke andre foreninger er samarbejdspart med kommunen som ekskluderende for den demokratiske samtale. Enten bør man slette Dansk Cyklist Forbund, eller også må man medtage samtlige interesseorganisationer.

Indsatsområde 3, FORBRUG: HGF er overordnet enig i tilgangen, bortset fra at den kommunale administration ikke helhjertet byder ind på SCOPE 3.

Indsatsområde 4 KLIMATILPASNING: Ensidigt fokus på miljøbelastningen. De ønskede rekreative synergieffekter reduceres, hvis klimaplanen ikke forholder sig til grundvandsspejlet og overfladevandspejlet i søerne eksempelvis Furesøen. Hvad menes med sikringen af offentlige arealer (s. 32)? Er det alene kommunens eget samlede areal, der tænkes på? Det kan jo ikke være rigtigt. Når kommunen er tillagt en myndighed som eksempelvis vandmyndighed, har den en forpligtigelse til at tænke i regi af hele kommunens område.

I konsekvenserne for Rudersdal fremgår det, at der vil komme udfordringer med højtstående terrænnært grundvand, og at det vil udfordre borgerne langs vandløb og søer. I betragtning af at udfordringerne bl.a. er som følge at separat kloakering, savner HGF, at Rudersdal forholder sig til, hvordan det rent praktisk vil blive forhindret, at allerede etablerede villaområder oversvømmes, specielt når det er muligt at finde løsninger frem for bare at lade stå til. Derfor skal der være en målsætning om, hvordan Rudersdal vil imødegå det. For Rudersdals 7,5 km kyststrækning er der allerede i Rudersdals Klimatilpasningsplan 2014, kystforvaltningsplan 2019 og i Kystplanlæggeren i 2020 gjort overvejelser om bevaring af denne kyststrækning. Men for alle de grundejere, der beliggende ved åer og søer forefindes intet. I afsnittet side 37 om, hvordan Rudersdal kommer i mål, omtales alene udbygningerne af kloaksystemet uden med et ord at omtale de mængder vand, man som konsekvens vil udlede i Vejlesø og Furesøen. Det skal derfor også fremgå af kommunens beredskabsplaner, hvordan man vil sikre sig, at søer og åer ikke får et stigende overfladevandspejl.

Konklusionen er derfor forkert i udkastet. Det er derfor ikke alene et spørgsmål om dimensionering af kloaksystemet. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om at regulere overfladevandspejlet for søer og åer. Det må derfor undre, at kommunen alene har udarbejdet et forprojekt vedr. Maglemose renden og Kikhanerendens udløb for at sikre mod oversvømmelser inde- og udefra. Igen savnes kommunens planer for robustheden mod oversvømmelser og vandstand for søer og vandløbs bredder. Det giver heller ikke mening, at kommunen s. 39 skriver, at ansvaret for beskyttelse af privat grund primært ligger hos den enkelte grundejer, hvis det er kommunens klimahandlingsplan, der har forårsaget stigende overfladevandsspejl eller grundvandsspejl. HGF savner, at kommunen påtager sig et helhedsansvar. Mhp. at bidrage til Rudersdals overordnede målsætning om, at forvaltningen må tilegne sig yderligere viden om konsekvenserne for justering af klimaindsatsplanerne, foreslås et nyt punkt:

Kortlægning og vidensopbygning mhp. at fastsætte mål for justering af søernes og åernes overfladevandstand og grundvandsspejl, i det allerede etablerede byggede miljø, så de ikke forårsager oversvømmelser i forbindelse med de enorme tilledninger af vand til søerne, der planlægges som en konsekvens af separat kloakering og stigende nedbørsmængder. Kommunen savner indsigt i de store søers overfladevandstand. Det er for en del grundejere af meget stor betydning, at kommunen erhverver sig en sådan, så den vil være i stand til handle på et oplyst grundlag over for de øvrige aktører.

Reduktionsmålet for 2030, SCOPE 3. er udeladt. Det anbefales, at en indarbejdning påbegyndes af hensyn til klimaplanens troværdighed. Reduktionsstierne ser ikke på effekterne af f.eks. udledningen af vand i søer og åer, dermed er de ikke holistiske for kommunens areal som tidligere omtalt. Udover reduktion i CO2 får borgerne ikke indtryk af konsekvenserne, og hvordan de imødegås. Det er ikke et mål i sig selv, at kommunen er blevet CO2 neutral, hvis store del af villabygningsmassen får svamp eller rådner som konsekvens af kommunens klimaplan med overflade – og grundvandsstigninger til følge. Det kan man heller ikke stå inde for som vandmyndighed!

Vedr. indsatser og omhandlende ”Flere Cyklende” Investering i Supercykelstier: HGF er af den opfattelse, at anlæg skal være klimaneutrale (reduktionens størrelse taget i betragtning) og skal respektere trafiksikkerheden for alle borgere. Hvorfor skal en cykelsti til Hørsholm være asfalteret? Hvorfor ikke være grusbelagt, flyttes ind i skoven og desuden være til gavn for såvel gående som løbende også? Skema 2 s. 54 bedes korrigeret i.o.e. hermed.

Skema 4 Indsatser og handlinger foreslås tilføjet punktet: ” Beskyttelse mod stigende terrænnært grundvand” bør der tilføjes ”og overfladevand fra søer og åer”. De understøttende handlinger er ikke konkrete nok. Det er ikke nok med kortlægning og vidensopbygning. Der må være en konkret målsætning om, at den etablerede bygningsmasse, offentligt og privat, ikke forringes som følge af tiltagene i klimahandlingsplanen. Målprogrammet kunne være et redskab. Når man taler om borger inddragelse, er borgerens involvering i KPI’er en mulighed.

30.08.2022 / Holte Grundejerforening

Læs mere >> Klimahandlingsplan

Kom til borgermøde om klimahandlingsplanen

Torsdag den 19. maj kl. 17

19 på Nærum Gymnasium

Læs mere >>